Middelhavsretter med havudsigt hos VinDanmark

Af: Signe Kjær Høiberg - Foto Signe Kjær Høiberg

Havudsigt til maden

VinDanmark på lystbådehavnen i Aarhus, Kystpromenaden 2, har en tendens til at holde på deres gæster i meget lang tid. Det er ikke kun, fordi mad og vin her er nemt at vælge og smager utroligt godt, men også fordi man får en helaftensoplevelse.
Mange har opdaget, at det er en god idé at bestille bord, inden de skal nyde en koncertoplevelse, for VinDanmark er også et spillested med livemusik. Ved siden af restauranten, i baglokalet, ligger en gammel tysk lagerbygning, som ligner en rå minihangar. Det er her, musikken sker, men inden vi når dertil, skal vi tilbage til restauranten.

VinDanmark ligger gemt lidt væk fra vejen. Men går man langs kajen, skal man ikke langt ned ad promenaden, når man har Aarhus midtby i ryggen og Aarhus Ø foran sig, før man kommer forbi et rødt murstenshus med bord-bænkesæt foran, markiser og kulørte lamper. Der er noget ved selve bygningen, som udstråler god mad og festlig stemning, og det er helt sikkert, fordi lige præcis den energi sidder i gulve og vægge.

Alle de gange, jeg har nydt en aften her, er jeg gået opløftet derfra. VinDanmark har et samarbejde med spillestedet TRAIN, og de koncerter, som kræver intim stemning og en mindre scene, har mulighed for at spille her. Derfor bliver der også mulighed for koncerter med navne, man lytter til og ser for første gang, samt muligheden for at opleve etablerede kunstnere på helt tæt hold.

Mormorvarme og fine cuisine

Når man træder indenfor, mødes man af en slags dagligstue med gedigne, ukurante genbrugsmøbler og med lige så meget varme, charme og imødekommenhed som hjemme hos mormor. Når det så er sagt, så ophører sammenligningen også dér, for deres menukort kan nemt konkurrere med andre etablerede, gode spisesteder, og de er særligt specialiserede i gode vine.

Kvalitet og æstetik som denne forventes ofte af et sted med hvide duge og tjenere i sort-hvidt. Det har VinDanmark ikke, men netop kontrasten mellem kvalitet på maden og vinene og det mere folkelige, hyggelige miljø er en skøn blanding.

Mange gæster bestiller deres menu hjemmefra. Har man ikke gjort det, får man hurtigt hjælp af de søde ansatte. Langt de fleste vælger de faste koncepter. Det gør det muligt for køkkenet at forberede og forfine retterne, da de ikke skal gabe over et kæmpe udvalg. De gør det godt, og det er en god idé at bestille i god tid, da man ellers risikerer at gå forgæves, selvom de ansatte gør alt for at lave plads til alle.

Her i efteråret 2026 tilbyder de:

• Torsdagstilbuddet: 5 retter inklusiv 2 glas vin til 299 kr. (medmindre det er en koncertaften).
• Kokkens delemenu: 5 retter, som kokken nøje har udvalgt.

Derudover kan man sammensætte sine egne deleretter og tapas fra menukortet. Hele sommeren er de kendt for et koncept med rejer og vin hver onsdag til en særlig fordelagtig pris.

Det er enormt rart at komme et sted, hvor de har gjort det let for os gæster. Maden er valgt, og der er tænkt nøje over tingene, så vi bare kan ankomme og være til stede i hinandens nærvær. Jeg har før stornydt rejer og vin-konceptet, men i aften havde vi på forhånd valgt kokkens delemenu.

Tjener Thomas

Denne aften er det tjeneren Thomas, som tager imod os, og der er god kemi med det samme. Han er professionel, men hjertelig, og sporer sig hurtigt ind på, hvem vi er. Det giver en oplevelse af en personlig betjening, uden at det bliver for privat. Jeg elsker en tjener, som skaber tryghed, løfter selskabet og samtidig har ben i næsen med holdninger og meninger til de valg, vi træffer.

Vi er for eksempel i forvejen ret glade for en Katrin Wind Riesling, som stedet selv importerer. Selvom vi kender den og havde tænkt, at det var den, vi skulle have i aften, får vi alligevel mulighed for også at smage noget andet. Thomas har nemlig en plan eller mere korrekt: et godt råd.

Han anbefaler os at prøve noget nyt, som han tænker passer bedre til de retter, vi skal have i aften. Det er en anerkendt spansk Albariño, en hvidvin ved navn Abadia De Tortoreos og han har ret. Han kalder den en "terrasseperser" (nærmest det modsatte af en tåreperser).

Vi starter med dén, noget vand, hapse salte mandler og chips. Vores mad ankommer, og kokkens sammensætning af deleretter byder på:

• Grillede padrons med sumakdyp
• Tomatsalat med frisk burrata
• Hjemmebagt focacciabrød med flagesalt og rosmarin
• Patatas – ovnbagte kartofler med aioli
• Rejer i chili- og hvidløgsolie
• Keftedes lamme- og oksespyd på middelhavssalat

Vores øjne bliver SÅ glade, for det er smukke retter. Vi bliver mere end mætte på den der gode, lette måde, og det smager vidunderligt.

Festivitas

Vi hygger os så meget og nyder vores mad, vin og aften, at vi næsten ikke er klar til koncerten, da tiden nærmer sig. Men det bliver vi. For denne aften står den på opvarmning med Kasper og efterfølgende koncert med Carlo Ahead.

Dem kender vi ikke i forvejen, men da vi går hjem i natten efter endt koncert, er vi helt glade og svedige. Vi har grint, danset, opdaget ny, vidunderlig musik og mødt skønne mennesker. Det er faktisk bare sådan en helt almindelig aften på VinDanmark, som gang på gang altid leverer.

OS Kaffe & Vin - et kulturhus forklædt som cafè i hjertet af Frederiksbjerg

Af: Signe Kjær Høiberg - Foto Signe Kjær Høiberg

Kvalitet

I en baggård på M.P. Bruuns Gade suges du ind af nysgerrighed, fordi æstetisk skrevne skilte, lyskæder, lanterner og krukker nærmest får din krop og dine ben til at gå derind af sig selv. Det er et godt valg, for her bliver man forkælet med ægte, varm hygge og sunde valg til lørdagsbrunchen. Der er levende lys på bordene og friske blomster i vaserne.

Der er særligt en sødlig, grøn smoothie, som tilfredsstiller mig både visuelt og smagsmæssigt. Min veninde udbryder: “Den kan umuligt være sund, når den er så sød,” men det er den! Den bestiller jeg, hver gang jeg er der, og hver gang jeg går derfra, vil jeg have den igen i morgen. Det er lidt et problem, når nu jeg oftest er i kolonihave i Brabrand eller på arbejde uden for midtbyen. Det er bare en af de slags abstinenser, OS, Kaffe & Vin skaber.

Det er et sted, hvor jeg ikke tør tjekke deres program på hjemmesiden i frygt for at gå glip af noget. Udover deres solide og stabile menukort er der nemlig ofte alle mulige arrangementer. Der er banko med forskellige temaer (musik, burger, vin), løbeklub, krea-dage, Walk and Dog, bog receptioner, udstillinger, events, der passer til årstiden, mødregrupper, warm-up til Fed Fredag og meget mere. Huset rummer også filmselskabet Human, og det skal vi bestemt komme ind på i en anden artikel.

Levende

Baggården emmer af historisk vingesus og har ikke ændret sig meget, siden sækkene blev løftet op i hejseværket. Der er tydelige spor af den levende arbejdsplads, og minderne sidder stadig i facaden. Vi mærker stemningen i baggården, lidt med samme følelse, som når vi besøger Den Gamle By i Aarhus.

Stedet er stadig lige så levende som dengang og summer af liv. Hele 25.000 gæster går igennem porten ind til fællesskabet hvert år. Selvom OS er fra 2024, er det et sted, som rigtig mange allerede har gjort til deres faste stamsted. Denne lørdag formiddag, hvor min veninde og jeg har bestilt bord, ser vi rigtig mange komme og lede efter et sted at slå sig ned. Selvom der faktisk er plads til ret mange både inde og ude, må mange gå forgæves. Ønsket for OS alle er, at stedet måtte få lov at udvide siddepladserne til både deres baghave og til hele gårdspladsen.

Det svære valg af alt det gode

Vores brunchbræt ankommer og ligner noget fra det bedste livsstils- og boligmagasin, der findes. Det er symptomatisk for alt, hvad huset har med at gøre: Alt er der tænkt over, og alt er lavet med sjæl og hjerte. Det er her, drømme bliver til virkelighed, og der lægges en kæmpe portion umage i alt fra mad til filmproduktion. Det kan smages, og det kan ses.

Stedet er renoveret med kærlighed; hver en sten er udvalgt og pudset. Da kommunen kom med krav om et handicaptoilet, smøgede personalet ærmerne op og skabte en drøm af et ekstrarum. Det er så fint og hyggeligt, at det giver en luksusudfordring med kø, fordi folk gerne vil blive derude lidt for længe.

Dem er der mange af på OS, altså luksusproblemerne. Bare valget af morgenmad er svært. De gode råvarer mætter hurtigt, og man kommer nemt til at bestille for meget, fordi man gerne vil smage alt det gode. Der er som nævnt brunchbrættet, hjemmebag, rødbedeshots, morgenbræt, croissanter, forskellige lækre toasts, surdejsboller med ost og smør, smørrebrød, grønne, gule og lilla smoothies, shakes, pandekager og diverse fristende kager. Senere på dagen er der pizzaer, som på sydlandsk vis bæres nybagte ind gennem gården fra naboen Vai Vai.

Fællesskab

Medejer Uffe Truust fortæller om en manifestation af en drøm, der blev til virkelighed. Han fortæller, hvordan han en dag sad på en café i Aarhus efter mange år på farten. Med år i bagagen fra byer som Berlin, Los Angeles, New York, London og lande som Grækenland og Grønland faldt han i staver over, hvordan han her kunne sidde, have en base og opleve livet og verden komme til ham. Han så livet blive levet på caféen – alt foregik lige der.

Den lange rejse i ensomhed blev til et behov for at komme hjem til Aarhus. Den drøm om et fællesskab og en samling af OS blev senere til virkelighed. Heldigt for OS, som nu har muligheden for at nyde den base og det liv i den autentiske baggård med så ufatteligt meget hjerterum og imødekommenhed. Her er der altid nogen at falde i snak med, og her kan man møde hinanden.

På væggene hænger der i øjeblikket malerier af kunstneren Camilla Holm. Endnu et af de kendetegn, som får OS, Kaffe & Vin til at træde tydeligere frem end andre steder, er deres tradition med at invitere en kunstner til at overmale den seneste vægudsmykning – noget af en "Kill Your Darlings"-handling. Lige nu er det hendes streg, som præger den udendørs gavl, og inde i varmen er det hendes malerier, der pryder caféens vægge.

Feriestemning

Aarhusiansk kvalitet af råvarer og hjemmebag møder en varm, æstetisk feriestemning, som ellers er noget, vi rejser til Frankrig, Italien, Grækenland eller Spanien for at opleve. Men den findes lige her. Et besøg kan hurtigt udvikle sig til en heldagsoplevelse – særligt hvis man også kommer til at bestille vin eller bobler. Tiden flyver bare afsted her, men sådan er det jo med gode steder.

Klassisk Bistro: Fransk nærkontakt af 3. grad

Tekst og foto af: Signe Kjær Høiberg

Klassisk 65 Bistro & Vinbar ligger på Jægergårdsgade. Med en konstant pålidelighed i kvalitet, god stil og en overdreven god service har den i 22 år lagt sig i førertrøjen af spisesteder i Aarhus midtby. Det er noget af et lunt sted at ligge, og det er kun muligt, hvis man er 100 procent ærlig med sin mad, starter hver dag med samme engagement og ambitiøse mål og aldrig går på kompromis med sine værdier.

Vainqueur

Alle, som kun vil have det bedste, har givet sig selv den oplevelse at spise på Klassisk og med sine priser har ejeren, Søren, også her gjort det muligt for os alle at være med. Hvis du vil supplere din mad med det slaraffenland af vinmuligheder, der findes her, så træerne vokser helt ind i himlen i sammenspil med maden, ja, så er det først her, du skal have lidt af opsparingen med dig.

Til gengæld er ingen spørgsmål for dumme. Det er et vidunderligt sted at lære fra de sødeste tjenere, og her er der også rig mulighed for at lære andre gæster at kende. Det er et ægte bistro komsammensted.

Mange i Danmark forbinder kvalitetsrestauranter med dyre designermøbler, men på Klassisk er vi stuvet sammen på franske bænke og shabby stole i mange former. Vi kan høre hver en bid og de lidenskabelige, veltilfredse madsuk fra bordene ved siden af os. Det er også det, som giver os muligheden for denne aften at høre, hvornår AGF har scoret endnu et mål, og hvad morfar skal lave i næste weekend. Vi kommer hinanden ved, og det føles vidunderligt familiært og internationalt på samme tid.

Lørdag på en onsdag

Min søn på 19 år og jeg er taget afsted på en almindelig onsdag aften. Vi har bord klokken 18:30 og her er fyldt godt op. Der er mere end travlt og masser af leben i alle hjørner, både inde og ude. Alligevel har de mange tjenere tid til at connecte med os; vi bliver set og underholdt. Flere gange oplever vi, at de tager sig tid til gode anekdoter, madbeskrivelser og vin-informationer, hvor de sætter sig ned hos os ved bordet. Der er god stil i højtalerne og en opløftet stemning, som var vi landet midt i en lørdag aften.

Klassisk har reelt ikke brug for omtale - stedet er talk of town og har været det fra dag ét!

Første halvleg

Vi er sultne og får allerede ved modtagelsen af brødkurven advarsler om ikke at spise os mætte i det vidunderlige brød med aioli, som stilles foran os. Det er ellers det nemmeste i verden at komme til, for det er den bedste haps. Som min søn siger: "Det er den bedste mayo, jeg længe har smagt."

Vi får den berømte, luksuriøse gravede laks, tilberedt som Frøken Ingeborg Suhr allerede i starten af 1900-tallet lærte fra sig i sin legendariske kogebog. Tjeneren kommer ned med den og skærer skiver til os på den plads, der bestemt ikke er der. Det kan altså noget, det der med at få skåret maden direkte til os, mens vi ser på.

Vi fortsætter med franske snegle, der svømmer i bagt hvidløg, olie og små, knasende brødcroutoner – en rigtig god kombination af smage og konsistenser. Jeg er mega stolt af at have en søn, der har lært at spise og nyde snegle. Vi får en fed hvidvin til sneglene og en frisk riesling til laksen. Det er en fryd, hvor meget der er styr på introduktionen og sammenspillet mellem vin og mad.

Derefter fortsætter vi med bobler til vores friske, kødfyldte østers, og vores onsdag, som forvandlede sig til en lørdag, får pludselig en atmosfære af nytår og noget højtideligt. De er så velsmagende, at vi helt glemmer den tabasco, som er stillet frem til os. Jeg kender ikke mange steder i Danmark med så mange fine, klassiske retter samlet på ét menukort. Det er et genialt sted at lære det klassiske, franske køkken at kende.

Vi får en silkeblød og velsmagende foie gras til deling, som stedet så klogt kalder "det bedste fra anden og gåsen", og vi drikker et glas Sauternes til (den Sauternes kommer jeg tilbage til) Aftenen har ramt et festligt point of no return, og bilen må blive stående i Bruuns Galleri. Vi overgiver os til en onsdag, der har udviklet sig til noget ud over det sædvanlige, og vi kan faktisk ikke spise op af den skønne, fede spise. Der er dømt mad halvleg!

Morfar Johan og Lise

Vores nabobord fejrer fødselsdag for morfar Johan. Han vidste godt, at han skulle spise på Klassisk, men ikke, at hans barnebarn, tjeneren Jeppe, ville møde ind for at servere for dem på sin fridag. Jeppe fortæller, at det er ret typisk for ham og hans kollegaer; det er faktisk lidt svært at holde sig væk fra stedet, når de har fri.

Tjenerne Jeppe, Aude og Carla samt restaurant chefen Gaida fortæller om de særlige tiltag, der er for de ansatte: en årlig tur til Paris og i Tivoli Friheden, og derudover opstår der ofte festligheder efter arbejde eller fælles, spontane ture, når noget særligt sker i byen. Der er omsorg og højt til loftet for de ansatte på Restaurant Klassisk Bistro. Der kræves helt sikkert noget for at arbejde der. Jeg får en klar fornemmelse af, at ejeren, Søren, har en ambition om, at hvis man har taget sin uddannelse hos ham, så kan man også sin kokke- og tjener-kompetencer til fingerspidserne.

Morfar Johan og hans kone, Lise, er vildt søde. Selvom jeg prøver at levne plads til de næste retter, mener hun ikke, at jeg kan forlade stedet uden at smage på deres mørbrad, som de aldrig har fået så mør før. Hun har ret; den er vidunderligt mør og velsmagende.

Deres rester får de med i en gejlet, sølvpapirs-mini-to-go-håndtaske, og tjener Jeppe fortæller, at kokken i dag er i Balenciaga-inspireret humør, i morgen er det måske Prada. Hahaha, I love it! Det gør Lise og Johan også. Efter at have fået serveret verdens mest gavmilde portvinssjus, svinger de glade videre i deres fødselsdagsfejring. På vej ud siger Lise: "På Klassisk er det som at sidde i en sauna, når man er vinterbader, med tanken på det særlige fællesskab, der opstår bordene imellem." Det er et rigtig godt billede på den atmosfære, Klassisk emmer af.

Tjener Jeppe med morfar Johan og mormor Lise

Gejl, gavmild og anden halvleg

Den slags humor og svung er der masser af at opleve, når man er ude at spise på Klassisk. Der sables halse af flasker ude på gaden, og der flamberes peberbøffer og crêpes, så ilden blusser meterhøjt. Når telefonen ringer, er det med den velkendte 80'er-lyd fra en fastnettelefon med drejeskive. Der spilles musik så sprødt fra højtalerne, at man føler, der står et flygel, og at Nina Simone, Edith Piaf eller Billie Holiday står lige rundt om hjørnet og optræder.

Vi fortsætter med vores deleretter. Man behøver ikke at vælge maden på den måde, men vi ville gerne smage så meget som muligt. Vores tatar med rå æggeblomme ankommer som ingredienser, og også den tilberedes direkte ved bordet. Vi får et glas Bourgogne til.

Carla tager telefonen

De største vinoplevelser, jeg har fået i Danmark, har alle været på Klassisk. Jeg forelskede mig engang så meget i deres "Boxer-vin", at min veninde og jeg droppede hovedretten og desserten for at kunne bestille en flaske mere. Også i aften får jeg præsenteret en vin, jeg nok desværre aldrig kommer til at smage igen, men hvilken historie, smag og oplevelse det var at nyde den.

Det drejer sig om den søde Sauternes-vin fra 2023, som Søren har skaffet 72 flasker af, og efter dem vil det ikke være økonomisk muligt for ham at købe flere. Kort genfortalt er det en vin fra et mindre kendt vinslot, der har haft muligheden for at lave den kendte, nørdede vin på druer, der er tørret ind som rosiner, mens de hænger på vindrueklaserne. Den slags er normalt meget dyrt og anerkendt, men fordi slottet har været nabo til den anerkendte produktion og indtil nu har været et "ukendt" navn, har de kunnet sælge den til andre priser. Nu slås de imidlertid sammen med det kendte naboslot, og så er det slut med den slags menigmandspriser. Den slags vine er Søren genial til at støve op og være så gavmild at dele med os gæster.

Jeg er ved at være mere end mæt, men vi slutter af med at dele den berømte peberbøf og min søns absolutte yndlingsdessert, Crème Brûlée. Den deler han selvfølgelig ikke, hvilket intet gør, for jeg har fået en "klisterfister"-portvin, som for mig er den bedste dessert i verden!

Succes

Er man ikke til vidunderlig fransk mad, tæt og intim stemning samt en ærlig og kærlig service, skal man holde sig langt væk fra Jægergårdsgade 65-67! Der er så meget hjerterum og kærlighed til faget, maden og stedet, at det er en oplevelsesrestaurant i how to do SUCCES. Vi er nemlig mange, der sagtens kunne spise der hver eneste uge.

Klassisk 65 Bistro & Vinbar rimer på kvalitet, æstetik, autentisk fransk cuisine og en helt igennem god, gejlet stil med kærlighed til livet.

Signe og hendes søn Gustav

GårdCafeen i Latinerkvarteret - hyggelig og fuld af personlighed

GårdCafeen ligger inde i en baggård i Studsgade i Latinerkvarteret, og stedet viser sig at være langt større, end man lige forventer. Her er både caféliv i stuen, studiepladser på førstesalen og en stor gårdhave mellem de gamle bygninger. Om morgenen står morgenbuffeten klar, mens fredagen kan ende med fællessang og dans til pianobaren.

Et gammelt gårdmiljø med mange historier

GårdCafeen åbnede i 2023, men gårdens historie strækker sig langt tilbage. Det fortælles, at der i gamle dage både er blevet brygget mjød og bygget hestevogne på stedet.

Hestevognene er for længst væk, men det gamle gårdmiljø betyder stadig meget for caféens udtryk. Du skal ind gennem gården for at finde indgangen, og det er først her, at du opdager, hvor mange forskellige rum, der egentlig gemmer sig bag facaderne i Latinerkvarteret.

Hvem du møder, afhænger meget af, hvornår du kommer. På en almindelig formiddag er der ro omkring bordene, mens gæster nyder deres morgenbuffet og de første studerende har fundet computerne frem på førstesalen. Senere kommer frokostgæsterne, i weekenden fylder brunchgæster og børnefamilier mere, og fredag aften er her også livemusik.

Lidt som at komme hjem til sine bedsteforældre

Indretningen er fuld af charme. Gamle træborde står mellem stole med forskellige former, farver og betræk, og på væggene hænger små malerier i rammer, der heller ikke er købt ind som et samlet sæt.

I reolen på første salen ligger brætspillene klar, og de varme lamper og gamle, mørke bjælker gør det store rum hyggeligt, selvom her er plads til mange.

Det kan minde lidt om at sidde hjemme hos sine bedsteforældre. Ikke nødvendigvis fordi dine bedsteforældre havde præcis de samme møbler, men fordi der er den samme ro over ting, som ikke behøver være nye eller passe perfekt sammen.

Og så er der bare noget rart ved caféer, der tør holde fast i deres egen stil.

Det gammeldags går også igen i menukortet. Her kan du få smørrebrød, stjerneskud, pariserbøf og gammeldags æblekage. Der er selvfølgelig også salater, burgere og vegetariske retter, men de velkendte caféklassikere har fået lov at blive.

Morgenmad med hjemmebagt maltbrød og øllebrød

På hverdage bliver det lange træbord midt i lokalet dækket op med GårdCafeens morgenbuffet. På bordet står der ost, fennikelsalami, kalkunpålæg, ymer, mysli, bærcoulis, frugt og rugbrød sammen med hjemmebagt maltbrød og rørt smør.

Og så er der øllebrøden. For på buffeten står en stor gryde med øllebrød, der serveres med flødeskum. Det er ikke lige det, man forventer at finde på en cafébuffet, men måske er det netop derfor, den er blevet så populær.

For øllebrøden passer rigtig godt til resten af stedet. Den er lidt gammeldags, meget hjemlig og kan vække minder om morgenbordet i barndomshjemmet. For andre er det måske første gang, de smager den.

Morgenbuffeten har været nomineret til Byens Bedste 2026. Den serveres mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.30 og koster 55 kr. Tilbuddet gælder ikke på helligdage.

Alle ugens dage frem til kl. 12 kan du også bestille caféens brunch, som findes i både en almindelig og en vegetarisk udgave.

Her må studiedagen gerne vare lidt længere

På førstesalen er der reserveret pladser til studerende, som køber caféens studietilbud. Andre gæster må selvfølgelig også gerne sidde der, men de store træborde og de mange pladser fungerer godt til både computere, bøger og en studiegruppe, der skal have styr på den næste opgave.

Nogle sidder koncentreret med hver sin computer, mens andre mest af alt ser ud til at nyde, at de kan mødes et sted, hvor der også er tid til at snakke.

Studiepladsen kan normalt købes mandag til fredag fra kl. 9.00 til 19.00, dog ikke på helligdage. Her får du en tallerken fra morgenbuffeten mellem kl. 9.00 og 10.30 og fri filterkaffe hele dagen. Så der er ingen grund til at pakke sammen, bare fordi den første kop er drukket.

Flere studerende er stamgæster. Personalet genkender dem, får sagt hej og høre lidt om, hvordan det går. Det er hyggeligt, og det gør meget ved et sted, når gæsterne ikke længere bare er ansigter, der kommer og går.

Halv pris på studiepladser resten af september

Fra den 16. til og med den 30. september får studerende 50 procent rabat på GårdCafeens studiepladser. Tilbuddet gælder mandag til fredag fra kl. 9.00 til 19.00 og inkluderer en tallerken fra morgenbuffeten mellem kl. 9.00 og 10.30 samt fri filterkaffe hele dagen.

Husk studiekort. Pladserne fordeles efter først til mølle.

Fra mødregrupper til pianobar

Gæsterne på GårdCafeen er en blandet flok. På hverdage kommer der mange studerende og de lidt ældre frokostgæster, mens weekenderne trækker flere børnefamilier til. Caféen har også fået mange nybagte mødre og mødregrupper blandt de faste gæster.

Der er puslerum og et mindre legeområde, og har man brug for lidt mere ro, er der sofaområder på første sal. Mødre må selvfølgelig også amme der, hvor de føler sig bedst tilpas.

Fredag aften er der pianobar med gratis entré. Pianisterne spiller de klassikere, som mange af os kender, og hvad der lige er stemning for den pågældende aften.

Nogle fredage bliver det til rolig musik omkring bordene. Andre gange kommer der gang i fællessangen, og bordene bliver rykket lidt til side, når nogen får lyst til en svingom. Det er meget uformelt, og dansegulvet findes egentlig først i det øjeblik, når nogen rejser sig.

Hvis du du være sikker på et bord til pianobaren, er det en god idé at bestille på forhånd.

Gårdhaven midt i Latinerkvarteret

Når vejret er til det, rykker cafélivet ud i gårdhaven. Her står træborde, bænke og stole på de gamle brosten mellem træer og planter. Små kulørte lamper hænger over gården, og tæpperne ligger klar på stolene.

Nogle pladser er under åben himmel, mens andre er overdækkede og har varmelamper. Det er meget praktisk i en dansk sommer, hvor solskin ikke nødvendigvis betyder, at regnen har taget resten af dagen fri.

Gårdhaven har flere små kroge, og bordene står ikke tættere, end at der stadig er luft omkring gæsterne. Om sommeren er det især herude, der er gang i den.

Både lokale og turister finder vej ind i gården, og mange af de udenlandske gæster har hunden med. Den må gerne komme med udenfor, og der bliver også fundet en skål vand frem.

Mens to kvinder kommer ind i gården, når den ene knap at se sig omkring, før hun siger:

“Ej, hvor er her bare hyggeligt.”

Og ja, hun har faktisk ret.

Gårdhaven er ikke sirligt indrettet med ens møbler og snorlige rækker. Her er brosten, træer, tæpper, farvede lamper og små kroge, hvor du kan finde en plads og blive siddende lidt længere. Helt perfekt til en cafe i Latinerkvarteret.

GårdCafeen ligger på Studsgade 6B i Latinerkvarteret.

Restaurant Zyara - Gæstfrihed i Arabiens land

Tekst og foto af: Signe Kjær Høiberg
Billede: Maria og Ricardo

Der er mellemøstlig mad fra Libanon på menuen på Restaurant Zyara i Brabrand og en imødekommenhed ud over det sædvanlige. Det er bestemt også muligt at få en velkendt burger eller pizza og sidde i privatlivets fred, men er man til god service, smil og tjenere, der er opmærksomme og følger op, så er det noget, stedet er særligt kendt for.

Autentiske rammer

Indretningen er varmere end på andre arabiske restauranter, jeg har spist på. Den er enkel, og belysningen består ikke kun af neonlys, men også af gyldne lyspærer i glas, der hænger over hvert bord. Bordene indrammes af kongeblå veloursofaer med høje rygge, hvilket giver en hyggelig, båsagtig ramme omkring selskabet.

Her midt i september havde jeg inviteret et par med, som aldrig havde spist på Zyara før. De er oprindeligt fra Chile, og Ricardo er meget glad for sit kød. Så det var lidt af en test at invitere dem med. Stedet tiltrækker mange forskellige nationaliteter. Her er både unge, par, familier og vennegrupper.

Der er travlt denne lørdag aften, både med Wolt-leveringer og gæster i restauranten, men alligevel får vi vores mad uden ventetid.

Tusind og én nats eventyr

Vi valgte en grillet grøntsagsmenu, en spinat- og ostepidé og en steak med kartoffelbåde. Til menuen fulgte der tabouleh, hummus og ris. Som en lille appetizer fik vi serveret en tredelt skål med tzatziki, ezme og hummus samt dampende varmt brød til at dyppe med. Retterne er delevenlige.

Derudover var kokken Wael i det gavmilde hjørne. Det sker indimellem, at han opdager, hvis man ikke kender køkkenet i forvejen, og så tilbyder han ekstra smagsprøver. Den kok er særligt opmærksom. Jeg har flere gange spottet ham dele ud til folk, som venter på takeaway.

Det gjorde han også denne aften, og vi var heldige at få smagsprøver på falafel, fetaruller og en salatblanding med små, sprøde, chipsagtige brød dyppet i honning.

Af drikkevarer fik Maria og jeg deres sorte te, som vi bad om at få mynteblade i. Man kan også få en hel kande, som er som taget ud af Tusind og én nats eventyr, og bare af den årsag har man lyst til at have den stående på bordet.

At drikke varm te til maden kan noget særligt. Jeg ville aldrig gøre det derhjemme eller andre steder, men her passer det perfekt til maden.

Vi bestilte også deres mojitos, som er alkoholfrie myntelimonader, og de er de bedste! Jeg har ledt og ledt efter lige netop den smag, siden min yngste søn og jeg blev afhængige af dem på Cuba, og jeg havde faktisk givet op.

Lige indtil den dag, hvor tjeneren Ahmed kom gående med en på Zyara og påstod, at han lavede verdens bedste. Han var helt ublu og kæk, og han havde ret!

Lige de lemonader må jeg bøje mig i støvet for, og jeg rejser gerne langt for den smagssammensætning.

Maria og Ricardo var enige, og heldigvis skal man ikke helt til Cuba. Zyara ligger på Inger Christensens Gade 98, 8220 Brabrand.

Nye smage

Zyara har særligt velsmagende mad på menukortet. Hvis du aldrig har smagt en pidé, et aflangt, pizzaagtigt brød, som er åbent på midten med indbagte ingredienser, min favorit er spinat og ost, så kan du godt glæde dig!

Du kan også nyde en manakish med zaatar. Igen er der tale om et pizzalignende brød, denne gang i en velkendt rund form, men med en krydderiblanding, der for de fleste vil være ukendt.

Selvom manakish mest er kendt som en morgenmadsret, kan man på Zyara få den i hele åbningstiden. De har desuden et særligt brunchkort, som gælder fra kl. 11-15 til meget fordelagtige priser.

Her kan du få tre retter til én person for 150 kr. Du kan også få fem retter for 200 kr., som alt efter, hvor sulten man er, kan være til én person. For mit vedkommende kan det dog sagtens deles med en veninde.

Derudover er der syv retter til to personer for 250 kr. og ni retter til to-tre personer for 300 kr.
Det almindelige menukort kan man tilgå uanset åbningstid.

Fra højre: Mohammed Kassem, Kassem og Weda

Hemmeligheden: Sumak

Ud over at smagen er noget særligt, så er der en umaminote, som jeg længe ikke har kunnet regne ud, hvad var. Jeg spurgte Mohammed Kassem, og han kunne fortælle, at det helt sikkert er sumak, jeg kan smage.

Det er ikke citron, men en frisk syrlighed, som gør en afhængig. Sammensat med de andre smage skaber det noget bemærkelsesværdigt smagfuldt.

Gæstfrihed trods en svær begyndelse

Mohammed Kassem, som er ejer af Zyara, fortæller, at han har en fætter, der er slagter. Derfor har han adgang til godt, friskt kød hver eneste dag. Han går ekstremt meget op i hygiejne og i, at alle, der kommer, føler sig velkomne.

Zyara fik en hård start, da de åbnede i juni 2020 og røg direkte ind i coronaperioden. Men i dag, særligt i weekenderne og om aftenen, er det en god idé at bestille bord.

Men igen: Det er et meget gæstfrit sted, så kommer du uden reservation, skal de nok gøre alt for at finde en plads til dig.

Tessa-effekten

Der er flere kendisser, der har fundet vej til Zyara. Den danske sangerinde Tessa, rapperen Marwan, komikeren Melvin Kakooza og Bagedyst-deltageren Jon har alle været forbi.

Mohammed fortæller, at flere Tessa-fans ligefrem kommer for at sidde på nøjagtig samme plads som hende og bestille præcis de samme retter, som hun spiste, sidst hun var der.

Mine venner og jeg trillede glade, madtilfredse, lettere overmætte og visuelt begejstrede hjem og med takeawaybokse til frokosten næste dag.

Det er så dejligt, at det er helt normal kutyme at tage resterne med sig. Det er stadig en ting, som ikke rigtigt er velset på mange traditionelle danske restauranter.

Og var Ricardo glad for sin steak? … OH YES! Han var helt stille, mens han spiste, og Maria og jeg fik kun lov til at smage en lille bid én gang.

Dele ville han bestemt ikke.

Food Festival 2026 samlede Aarhus omkring maden

Regnen har været en tilbagevendende gæst under årets Food Festival, men det har heldigvis ikke holdt folk hjemme. På Tangkrogen var der igen fyldt med smagsprøver, workshops, talks, mad over åben ild og producenter, der gerne tog sig tid til at fortælle historien bag det, de havde med.

Det kan være fristende at stille sig i den første kø, når man træder ind på Food Festival. Der bliver rakt små smagsprøver over disken, noget syder på en pande længere fremme, og duften fra grillområdet har det med at lokke én i en bestemt retning.

Men det bedste råd er faktisk at gå forbi det hele i første omgang og i stedet starte med en tur rundt på pladsen.

Food Festival er stor, men samtidig nem at finde rundt på, fordi de forskellige områder er tydeligt opdelt. Efter en enkelt runde har du derfor hurtigt en fornemmelse af, om du skal tilbage mod Planteriget, finde grillområdet, gå på opdagelse blandt producenterne eller måske sætte kurs mod Nordiske Dråber.

Og så kan smagningen begynde.

En lille madby på Tangkrogen

Food Festival er efterhånden blevet en fast del af sensommeren i Aarhus, og besøger du festivalen fra år til år, vil meget føles bekendt. Det gør ikke så meget, for konceptet fungerer, og de forskellige områder betyder, at der hele tiden er noget nyt at gå på opdagelse i.

I Planteriget er fokus blandt andet på det grønne og plantebaserede køkken, mens et andet område handler om fisk og livet i havet. Ved grillområdet bliver der arbejdet over gløderne, og i år kunne man igen følge med i DM i Grill. Rundt imellem de større områder ligger de mange mindre boder med mad, drikkevarer og produkter til køkkenet.

Det betyder, at festivalen ikke bare føles som én lang række stande, man bevæger sig forbi. De forskellige områder har hver deres indhold og stemning, og det er netop variationen, der gør det hyggeligt at gå rundt uden nødvendigvis at have lagt en fast plan hjemmefra.

Selv om der var mange mennesker på pladsen, var stemningen afslappet. Der var som vanligt kø ved flere af de populære smagsprøver, og folkene bag diskene havde travlt med at række små bidder og glas videre til de ventende gæster. Alligevel blev der ventet ganske tålmodigt, snakket i køerne og gjort plads til hinanden.

Her følger historien med smagsprøven

Smagsprøverne er naturligvis en stor del af Food Festival, men noget af det hyggelige er, at oplevelsen ofte fortsætter lidt længere end den lille bid eller det, der bliver hældt i glasset.

Folkene i boderne vil nemlig gerne fortælle om deres produkter. Det kan være historien om råvarerne, hvordan noget bliver produceret, eller hvorfor de har valgt at gøre tingene på netop deres måde. For producenterne er festivalen samtidig en mulighed for at møde forbrugerne ansigt til ansigt, og som gæst betyder det, at en smagsprøve nemt kan udvikle sig til en god snak hen over disken.

Det mærkes ikke mindst i Nordiske Dråber, hvor man kunne købe 10 smagspoletter for 120 kroner og derefter gå på opdagelse blandt de små barer. Her var det ikke bare et spørgsmål om at få noget i glasset, for flere steder fulgte fortællingen om produktion, råvarer og fremstilling med smagsprøven.

Stemningen i området var, måske ikke så overraskende, en smule mere festlig end flere andre steder på festivalen. Folk blev hængende, snakkede og smagte sig videre fra bod til bod, og der var godt gang i området.

Når de små smagsprøver ikke længere er nok

Man kommer næppe på Food Festival uden at smage et eller andet undervejs, men på et tidspunkt kan de små bidder ikke længere holde den egentlige sult fra døren. Heldigvis er der også rig mulighed for at sætte sig med noget, der fylder lidt mere på tallerkenen.

I spiseområdet kunne man blandt andet vælge mellem burgere, luksussmørrebrød, pizza og ramen, så der var lidt forskelligt at gå efter alt efter appetit og humør.

Kaffe havde også fået sit eget område, og her handlede det ikke kun om at få stillet kaffetørsten. Man kunne også blive klogere på brygning og lære mere om, hvordan man får den gode kaffe ud af bønnerne derhjemme. Interessen var stor, og der var godt med mennesker omkring aktiviteterne.

Når nu man alligevel er på en madfestival, er det selvfølgelig også svært helt at ignorere den søde afdeling. Is og chokolade var blandt mulighederne, så der var ikke meget hjælp at hente, hvis planen hjemmefra havde været at udvise en imponerende grad af selvdisciplin.

Der kunne også komme noget med hjem til køkkenet

Det er ikke kun maven, der kan blive fyldt op på Food Festival. Flere af boderne solgte produkter og udstyr, så turen rundt kunne også ende med lidt nyt til køkkenet.

Bent Brandt var blandt de steder, der trak mange nysgerrige til med udsalg på blandt andet keramik og andre ting til køkkenet. Andre steder på festivalen kunne der også gøres gode køb, og i et af teltene var støbejernspander eksempelvis sat 35 procent ned.

Det er måske ikke den del af Food Festival, man først tænker på, men det er værd at kigge nærmere på salgsboderne undervejs. Mellem alle smagsprøverne gemmer der sig også mulighed for at finde noget til køkkenet til en god pris.

Børnene kan selv være med

Food Festival har masser at byde på for børn, uden at aktiviteterne nødvendigvis kun er for dem.

Ved Planteriget kunne man blandt andet komme tæt på køer og kalve. Det er måske hverdagskost for nogle, men især for børn, der vokser op midt i byen, kan det være noget helt andet pludselig at stå ansigt til ansigt med de dyr, de ellers ikke møder ret ofte.

Rundt på pladsen var der også kreative aktiviteter, mens både børn og voksne kunne samles omkring den åbne ild og bage pandekager og snobrød. Det var netop noget af det hyggelige ved de områder, for det var ikke aktiviteter, hvor de voksne nødvendigvis stod på sidelinjen og ventede. Her kunne man være med sammen.

Det er med til at gøre Food Festival til en oplevelse, hvor børnefamilier sagtens kan bruge flere timer. De voksne behøver ikke vælge mellem deres egne madoplevelser og noget for børnene, for de to ting er blandet godt sammen rundt på pladsen.

Talks og workshops giver en pause fra boderne

Mellem smagningerne er der også mulighed for at gå indenfor i de større telte, hvor workshops og talks kører gennem dagen. Flere af dem var rigtig godt besøgt, og de giver festivalen lidt mere dybde end den, man får ved udelukkende at bevæge sig fra smagsprøve til smagsprøve.

Her kan man sætte sig ned et øjeblik, blive klogere på et bestemt emne eller få ny inspiration med hjem, inden turen fortsætter ud på pladsen.

Det løbende program er samtidig en god grund til at afsætte ordentlig tid til besøget. Tre timer kan hurtigt gå, og vil man både nå mad, smagsprøver og workshops og samtidig have tid til at tale med nogle af producenterne, kan man sagtens bruge en stor del af dagen på Tangkrogen.

Programmet skifter gennem hele weekenden

Food Festival strækker sig over tre dage, og selv om mange af områderne og boderne er de samme gennem weekenden, ændrer programmet sig undervejs.

I løbet af årets festival kunne man blandt andet opleve workshops om alt fra ost og grøntsager til pizza og kaffe, smage dansk isvin, blive klogere på tang og andre råvarer fra havet eller tage børnene med til aktiviteter omkring bål og madlavning. Søndag blev der desuden skruet op for konkurrencestemningen, da DM i Hotdog blev afgjort på Tangkrogen.

Det er netop en del af Food Festivals format, at pladsen ikke står stille fra fredag til søndag. Talks, workshops, konkurrencer og aktiviteter skifter gennem dagene, så to besøg på festivalen ikke nødvendigvis bliver ens. Derfor er det også en god idé at kigge dagens program igennem, inden turen går mod Tangkrogen, især hvis der er bestemte workshops, konkurrencer eller smagninger, man gerne vil nå.

Start med en tur rundt

Hvis det er første gang, du besøger Food Festival, er det derfor værd at starte med en runde på pladsen.

Det kan kræve lidt viljestyrke at gå forbi de første smagsprøver, men når du først har set området, er det langt lettere at vælge, hvad du gerne vil bruge tiden på. Måske er det Planteriget, der trækker, måske vil du følge med ved grillen, lære noget nyt til en workshop eller bruge ekstra tid på at tale med producenterne.

Publikummet på Tangkrogen var mindst lige så varieret som festivalens indhold. Her var børnefamilier, par, venner og veninder, og fælles for de fleste var nysgerrigheden efter at smage, kigge og gå på opdagelse.

Regnen har været en del af årets Food Festival, men den har ikke taget humøret med sig. Der var godt med mennesker, kø ved de populære boder og en afslappet stemning på pladsen, hvor de mange forskellige gæster blandede sig mellem hinanden.

Man når næppe det hele på ét besøg, men det behøver man egentlig heller ikke. Noget af det hyggelige ved Food Festival er netop at gå rundt uden alt for travlt et program og se, hvad der ender i glasset, på tallerkenen eller måske i indkøbsposen.

Og vinderne blev...

Da Food Festival lukkede søndag, kunne der også sættes navn på vinderne af weekendens store konkurrencer. Restaurant Fauna fra Aalborg vandt Hotdog DM 2026 med deres Bål-grillet Grisepjok, hvor pølsen blandt andet var lavet på velfærdsgris og dådyr og serveret med guanciale, nordjysk blomsterhonning og kartoffel-hvidløgscreme.

Hotdog DM handlede dog om mere end at finde Danmarks bedste hotdog. I løbet af konkurrencen blev der solgt hotdogs for 159.975 kroner, og hele omsætningen blev doneret til organisationen 5 Skoler, der driver 16 skoler nær grænsen til Syrien og giver børn undervisning, trygge rammer og et dagligt måltid mad.

Der blev også kåret vindere andre steder på Tangkrogen. BBQ Vikings vandt DM i Grill, mens Ziropa x Njord Gin vandt Årets Cocktail med Den Søde Kløe, lavet med hyben, hindbær og sechuan-destilleret gin.

I alt lagde 27.000 gæster vejen forbi Food Festival i løbet af de tre dage. Festivalen havde i år rekordmange 10 festivalområder og 9 scener, mens mere end 250 virksomheder, foreninger og organisationer var med til at fylde Tangkrogen med smagsoplevelser, workshops, konkurrencer og aktiviteter.

Fakta om Food Festival

• Hvor: Tangkrogen, Aarhus
• Hvornår: I starten af september
• Varighed: Tre dage med madoplevelser, smagninger og aktiviteter
• På festivalen: Smagsprøver, madboder, workshops, talks, konkurrencer, aktiviteter for børn og salg af køkkenudstyr
• Festivalområder: 10 forskellige områder med blandt andet planteriget, havet, grill, kaffe og drikkevarer
• Størrelse: Festivalpladsen fylder omkring 50.000 m²
• Udstillere: Omkring 250 virksomheder, producenter, foreninger og organisationer
• Forventet besøgstal i 2026: Cirka 30.000 gæster
• For børn: Børn til og med 10 år havde gratis adgang sammen med en voksen
• Afholdes: Food Festival finder sted hvert år i Aarhus

Porter’s åbner et nyt kapitel på Sydhavnen

Holdet bag Erlings gør klar til at åbne ny bar og scene

Bag de tunge røde gardiner venter et lokale på Sydhavnen, der ikke rigtig ligner noget andet i Aarhus. En scene med sort-hvidt zigzaggulv er omgivet af palmer, gamle sofaer, sennepsgule lænestole og små kroge, hvor man får lyst til at blive siddende lidt længere.

Her har holdet bag Erlings Jazz- & Ølbar gennem tre et halvt år arbejdet på Porter’s. En ny bar og scene på 500 kvadratmeter, der åbner på Sydhavnen den 3. september 2026.

Selv om der stadig er en uge til åbningen, er de fleste detaljer allerede på plads. Scenen er bygget, møblerne er rykket ind, og de sidste ting er ved at finde deres plads. Rundt omkring arbejder håndværkere videre, mens Jens Hofman Hansen tager imod og viser rundt.

Han er en del af holdet bag Porter’s, og lige nu fylder glæden mere end nervøsiteten.

“Jeg har nogle kunstnere, der har været herinde og lavet de vildeste værker, som gør mig glad helt dybt ind. Og så er vi faktisk meget langt og rigtig godt med i vores plan. Så hvor man måske kunne være nervøs, er jeg faktisk fuld af entusiasme,” fortæller han.

En bar, de selv har haft i tankerne

Porter’s er ikke kommet ud af et færdigt barkoncept, som blot skulle tilpasses et nyt lokale. Det meste er udviklet af holdet selv.

De har været med til at bygge scenen og baren, fundet møblerne i genbrug og skabt indretningen. De har også selv truffet beslutningerne om, hvordan stedet skal se ud, føles og bruges.

“Grundlæggende laver vi faktisk det hele selv. Vi laver scenen og baren selv. Vi har lavet hele indretningen selv og selv købt de ting, der skal købes ind. Vi bestemmer det hele selv her,” siger Jens.

Det er tydeligt at se, hvor meget arbejde der ligger bag. De mange sofaer, stole, skabe og borde ser ud, som om de altid har stået i de små grupper, men møblerne er samlet ad flere omgange gennem halvandet år.

En del er fundet i genbrugsbutikker forskellige steder i Danmark og fragtet hjem i bil. For som Jens konstaterer, findes der ikke lige en webshop, hvor man kan bestille hele Porter’s hjem med få klik.

Resultatet er et lokale, der ikke føles som en stor bar. I stedet er det delt op i små stuer og hjørner med hver deres møbler og udtryk. Nogle steder står nyere cafémøbler, mens andre kroge ligner noget, der kunne være hentet direkte fra mormors eller bedstefars stue.

Fra gamle biografer til Twin Peaks

De røde gardiner kan ses overalt. De løber langs væggene, indrammer scenen og deler lokalet op, så nye områder dukker frem, når man går rundt.

Inspirationen kommer blandt andet fra gamle biografer, klassiske jazzklubber og New York gennem flere årtier. Men midt i de velkendte referencer har der også sneget sig noget mere mystisk ind.

“Man vil finde visse elementer af Twin Peaks, hvis man kender den. Der er det zigzaggede gulv og masser af røde gardiner,” fortæller Jens.

Der er også kommet et asiatisk twist ind i indretningen og flere farverige kunstværker på væggene. Det gør, at Porter’s ikke ender som en kopi af en jazzklub fra en bestemt tid. Stedet har lånt inspiration fra flere verdener, men har samlet dem på sin helt egen måde.

Et stort sted, der skal føles hyggeligt

Der bliver plads til cirka 250 gæster i Porter’s. Alligevel er ambitionen ikke at skabe en stor og upersonlig bar.

De mange gardiner, gulvlamper, planter og grupper af gamle møbler er med til at bryde lokalet op. Men for Jens handler hygge ikke kun om indretning.

“Det allervigtigste er, at det skal være hyggeligt at gå ud en aften, og at det skal være muligt at tale sammen med dem, man går ud med. Det kan også være, at man møder nogen, som man falder i snak med. Det er det hele stedet er bygget op omkring.”

Porter’s skal derfor kunne rumme både venner på en almindelig aften, en første date, koncertgæster og dem, der blot kommer forbi for at få noget at drikke.

Aldersmæssigt forestiller Jens sig et bredt publikum. De yngre kan opleve stedet som anderledes og lidt mystisk, mens andre måske vil genkende møbler, farver og detaljer fra deres egen barndom.

Du behøver ikke vide noget om jazz

Musikken bliver en central del af Porter’s, men man behøver ikke kunne kende forskel på jazzens mange genrer for at føle sig hjemme.

“Man behøver absolut ikke at være jazzkender for at komme her. Det er ligesom, at man ikke behøver at være ølkender for at drikke en rigtig god øl,” siger Jens.

Jazz bliver brugt som en bred betegnelse. Der kommer både klassisk jazz, blues og musik med inspiration fra forskellige dele af verden. Porter’s skal kunne præsentere etablerede navne på den store scene, men der bliver også plads til upcoming musikere og jamsessions.

Det program, der allerede er offentliggjort, viser også bredden. Åbningsaftenen byder på Ibrahim Electric, og senere følger blandt andre Kalaha, Cornelia Nilsson Trio, Clapper og Jakob Dinesen og Albert Sanz Quartet.

Porter’s samarbejder også med Jazzselskabet Aarhus, og ønsket er, at stedet inden for det første år bliver en markant del af den danske jazzscene.

Men musikken skal ikke stå alene. Jens håber mindst lige så meget, at Porter’s bliver kendt som et sted, hvor aarhusianerne får gode aftener sammen.

14 øl og en ekstra hane til pilsneren

Bag den lange bar sidder der 15 haner, men der kommer 14 forskellige øl. Forklaringen er ganske enkel: Pilsneren får både den første og den sidste hane, så personalet kan skænke hurtigt, når der er travlt.

Udvalget får en overvægt af danske specialøl, blandt andet fra Bad Seed Brewing i Storvorde. Der kommer også øl fra udlandet, men helst brygget i Europa, så det ikke skal transporteres unødigt langt.

Selv om Porter’s går op i specialøl, skal man ikke føle, at man bliver sat til eksamen foran ølkortet.

“Vi har et princip om, at man aldrig må føle sig uvidende, når man skal vælge en øl,” fortæller Jens.

Det samme gælder i cocktailbaren. Her er der plads til både de klassiske valg og til at prøve noget nyt. Hvis man vil have en Aperol Spritz, kan man få det. Vil man lidt videre, peger Jens på en Italicus Spritz med bergamottebitter og bobler, der giver en smag, som har en bitterhed og en let sødme over sig.

En analog bar i en digital tid

En af de mindre detaljer fortæller måske mest præcist, hvad Porter’s gerne vil være.

Her kommer ingen store fjernsynsskærme til at tage opmærksomheden. Menukortet bliver trykt på papir, og dagens udvalg kan læses på tavlen bag baren.

“Det eneste sted, vi har en skærm, er på vores kaffemaskine, fordi den er så moderne, at det er sådan, man betjener den. Det lever vi så med. Men ellers er alt egentlig meget analogt her,” siger Jens.

Porter’s skal være et sted, hvor man kan lægge telefonen væk, høre musik og tale med den, man er kommet sammen med.

Navnet begynder på havnen

Placeringen på Sydhavnen er ikke tilfældig. Lokalet er fra begyndelsen indrettet med tanke på en jazzbar, og der er arbejdet med både akustik, adgangsforhold, varelevering og naboer.

Også navnet har flere forbindelser til stedet.

Porters var betegnelsen for de gamle havnearbejdere. Porter er samtidig en øltype, og navnet leder også tankerne hen på komponisten Cole Porter. På den måde samler navnet havnen, øllet og jazzen i ét ord.

Derudover er det nemt at udtale for de internationale gæster, der forventes at komme til området. Porter’s kommer nemlig til at ligge under det kommende Moxy hotel og tæt på Hotel Guldsmeden ved Kulbroen.

Dørene åbner den 3. september

Efter tre et halvt års arbejde nærmer det øjeblik sig, som holdet bag Porter’s har ventet på.

Torsdag den 3. september kl. 14.00 bliver de røde gardiner trukket til side, og de første gæster kan træde indenfor. Der bliver delt velkomstdrinks ud, inden DJ Aiiiso spiller fra kl. 15.00.

Om aftenen går Ibrahim Electric på scenen, og bagefter fortsætter DJ Danley Rubrix frem til kl. 02.00. Der er gratis adgang hele dagen, og koncerten med Ibrahim Electric begynder kl. 20.00.

Da Porter’s har plads til omkring 250 mennesker, anbefaler Jens, at man kommer i god tid, hvis man vil være sikker på at opleve koncerten.

“Vi har arbejdet på det i tre et halvt år, så selvfølgelig kommer det til at krible i maven. Nu går vi lige og pudser detaljerne af. Det bliver vidunderligt at åbne dørene og lukke folk ind.”

Porter’s er skabt som et sted, aarhusianerne får svært ved at forlade igen. Et sted til lange aftener, gode samtaler og den slags besøg, der begynder med én drink og slutter lidt senere end planlagt.

Praktiske oplysninger

• Porter’s åbner torsdag den 3. september 2026.
• Adresse: Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C
• Kapacitet: Cirka 250 gæster
• Se mere på Porter's hjemmeside

Okkels Is: 20 år med passion for kvalitet og gæsterne

Af: Michael, Børnenes Aarhus - Foto: Okkels is

For nogen er is bare is. Noget, der smager godt, og som hører sommeren til. I min verden kan man nu sagtens spise is året rundt, og jeg må da også indrømme, at jeg på et tidspunkt var så begejstret, at jeg investerede i en ismaskine, selvom den efterhånden står og samler støv bagerst i skabet.

Men for nogle mennesker er is ikke bare en dessert. Smag, konsistens og kundeoplevelse bliver finpudset ned til mindste detalje, og hver dag handler om at gøre produktet en lille smule bedre og overraske kunderne med nye smagsoplevelser.

En af dem er Thomas Okkels.

Jeg mødte Thomas første gang i 2025 i forbindelse med en klassisk guide til byens issteder. Besøget skulle egentlig blot handle om gode is og populære smagsvarianter, men allerede dengang stod det klart for mig, at historien bag disken var mindst lige så interessant som udvalget i ismontren.

Derfor vender jeg tilbage en stille formiddag før åbningstid. Okkels Is på Nordre Strandvej ligger få minutters gang fra Bellevue Strand, omgivet af caféer, restauranter og det sommerliv, der præger området, når vejret viser sig fra sin bedste side.

Denne formiddag er der dog ro. Butikken er endnu ikke åbnet, og det giver plads til en samtale om is, iværksætteri, håndværk og de 20 år, der har formet Okkels Is.

Indenfor er rammerne lyse og hyggelige. Butikken er ikke stor, men den er indrettet med en nærværende atmosfære, hvor fokus er på kvalitet frem for volumen. Udenfor står borde og bænke klar til de mange gæster, der senere på dagen vil søge mod skyggen eller solen med en is i hånden.

Thomas tager imod med et smil. Han taler om balance, råvarer og konsistens, men lige så meget om mennesker. Om medarbejdere, der skal skabe gode oplevelser, og om en virksomhed, hvor målet er, at gæsterne går gladere ud ad døren, end da de kom ind.

Fra rejsebranchen til egen isbutik

Historien om Okkels Is begynder ikke i et ismejeri eller med en familieopskrift, der er gået i arv gennem generationer. Den begynder med en mand, der havde lyst til at skabe noget, som var hans eget.

Inden Thomas Okkels fik sin egen isbutik, arbejdede han i rejsebranchen. Samtidig havde han gennem flere år stået bag disken hos Paradis Is på Nørregade 40 i Aarhus, hvor interessen for italiensk is for alvor begyndte at tage form.

Drømmen om en dag at skabe sit eget koncept voksede stille og roligt, men det var først efter flere ture til Italien og mødet med den erfarne ismager Gianfranco, at tankerne blev omsat til handling.

I 2006 åbnede den første Okkels Is. Ikke i Aarhus, men i Silkeborg. Lokalerne var fundet, idéen var på plads, og optimismen var stor. Virkeligheden viste sig dog hurtigt at være en anden.

De første år blev en hård prøve. Thomas stod stort set alene med butikken, arbejdede lange dage og havde ikke råd til at ansætte medarbejdere. Samtidig var familien blevet større, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv blev sat på en alvorlig prøve.

Et øjeblik har sat sig særligt fast hos ham. Hans datter var begyndt at tale, og de første ord, hun satte sammen, var: ”Savner far.”

Den sætning ramte hårdt. Når næsten al tiden blev brugt på at bygge en virksomhed op uden nævneværdig løn, var det svært ikke at overveje, om drømmen var det hele værd.

Efter to år overvejede Thomas og familien seriøst at lukke virksomheden. Planen var klar: Hvis udviklingen ikke vendte i løbet af det tredje år, måtte han sælge maskinerne og vende tilbage til rejsebranchen.

I løbet af det tredje år kom forandringen. Fra det ene år til det næste steg omsætningen markant. Anbefalinger fra kunderne begyndte for alvor at virke, flere fandt vej til butikken, og fundamentet under virksomheden blev gradvist stærkere.

Det, der havde været en kamp for at overleve, udviklede sig til en sund forretning.

Jagten på den perfekte is

Hvis der er ét ord, der går igen i samtalen med Thomas Okkels, er det balance.

For ham handler god is ikke om at tilsætte flest mulige ingredienser eller finde den mest spektakulære smagskombination. Det handler om at skabe den rette balance mellem sødme, syre, fedme og konsistens.

Selve isen er i virkeligheden den nemme del, siger han. Udfordringen er at få alle elementerne til at fungere sammen, så smagen føles naturlig og harmonisk.

Den tilgang har præget virksomheden fra begyndelsen. Thomas fortæller, at han brugte næsten to år på at udvikle den grundbase, som fortsat danner fundamentet for Okkels Is. Ikke fordi det er svært at lave is, men fordi det er svært at lave is rigtig godt.

Det kræver tålmodighed, nysgerrighed og en vilje til at blive ved med at justere, indtil smagen og konsistensen er, som den skal være.

Inspirationen henter han fortsat i Italien, hvor han gennem årene har opbygget et tæt samarbejde med den italienske ismager Gianfranco. Selvom Okkels Is for længst har fundet sit eget udtryk, rejser Thomas stadig til Italien for at hente inspiration og følge udviklingen inden for faget.

Han besøger fortsat landets store ismesse, hvor producenter og ismagere fra hele verden mødes for at udveksle erfaringer og opdage de nyeste tendenser.

Nysgerrigheden stopper heller ikke, når sæsonen er i gang. Okkels Is har gennem årene udviklet mere end 130 forskellige smagsvarianter, selvom kun et udvalg finder vej til montrerne ad gangen.

De klassiske favoritter har deres faste plads, mens nye specialsmage løbende bliver udviklet og testet. Faktisk lanceres der en ny smag næsten hver uge. Ikke fordi kunderne nødvendigvis efterspørger det, men fordi lysten til at eksperimentere aldrig er forsvundet.

Det er også derfor, Thomas stadig taler om is med samme begejstring, som da den første butik åbnede for 20 år siden. For ham er arbejdet aldrig blevet en rutine.

Han beskriver det som et fag, hvor der altid findes en ny råvare at udforske, en ny sammensætning at afprøve eller en smag, der kan finjusteres en smule mere.

Butikker, isvogne og events

Selvom de fleste aarhusianere kender Okkels Is fra butikken på Nordre Strandvej, består virksomheden i dag af mere end de faste isbutikker.

Gennem årene er Okkels Is vokset og har fået flere aktiviteter. Butikkerne danner fortsat fundamentet, men en stadig større del af hverdagen foregår uden for isdisken.

Isvogne, isbarer og den store istruck rykker ud til alt fra festivaler og byfester til bryllupper, konfirmationer og firmaarrangementer, hvor oplevelsen er mindst lige så vigtig som isen.

Eventdelen er vokset markant gennem de senere år og er i dag en vigtig del af virksomheden. Hvor en isbutik er afhængig af sæsonen og de lune sommerdage, giver events mulighed for at skabe en mere stabil forretning.

Samtidig kan Okkels Is møde kunderne i andre sammenhænge, hvad enten det er til en sommerfest på en arbejdsplads eller et bryllup, hvor is erstatter den traditionelle bryllupskage.

Virksomheden tæller i dag omkring 50 medarbejdere i højsæsonen. Selvom Okkels Is gennem årene er vokset betydeligt, er ambitionen ikke nødvendigvis at åbne flest mulige butikker.

Thomas fortæller, at han langt hellere vil have få, velfungerende butikker end en stor kæde, hvor fokus flytter sig fra kvalitet til administration. For ham handler vækst ikke om antallet af adresser, men om at skabe en sund virksomhed med plads til både udvikling og nærvær.

Den tanke afspejler sig også i de valg, virksomheden træffer. I stedet for at lede efter nye butikslokaler i bymidter med høje huslejer bliver energien lagt i at udvikle de eksisterende butikker og udvide eventforretningen.

Det er her, Thomas ser de største muligheder for fremtiden.

Kundeoplevelsen kommer først

Selvom isen er omdrejningspunktet for Okkels Is, er Thomas Okkels overbevist om, at den alene ikke er nok.

”Vores gæster skal gerne gå gladere ud, end da de kom ind.”

Det er virksomhedens mission, og ifølge Thomas er det en tankegang, som alle medarbejdere kender. Uanset om de står i butikken på Nordre Strandvej eller serverer is ved et firmaarrangement, er målet det samme: Gæsterne skal ikke bare have en god is. De skal også have en god oplevelse.

Det handler om de små detaljer. Om smilet bag disken. Om at tage sig tid til en snak. Om at lade kunderne smage en ny variant, hvis de er i tvivl. Og om at skabe en stemning, hvor besøget bliver en del af oplevelsen og ikke blot et hurtigt stop på vej til stranden.

Selvom Okkels Is i dag beskæftiger omkring 50 medarbejdere i højsæsonen, er ambitionen fortsat den samme som for 20 år siden.

Thomas ønsker ikke at bygge den største iskæde i Danmark. Han ønsker at drive en virksomhed, hvor kvalitet, nærvær og håndværk kommer før hurtig vækst. Den tankegang præger både medarbejderkulturen og de beslutninger, der bliver truffet i virksomheden.

Samtalen denne formiddag handler derfor ikke kun om is. Den handler også om medarbejdere, gæster og de valg, Thomas har truffet gennem 20 år for at få virksomheden til at hænge sammen.

Og midt i det hele står den samme ambition, som møder gæsterne i butikken på Nordre Strandvej. De skal gerne gå gladere ud ad døren, end da de kom ind.