6 bøger, der overrasker og bliver hængende

Tekst og foto af: Signe Kjær Høiberg

Skyerne af Sigrid Adamsson

Wau, sikke en sorgfuld og samtidig nærværende, overnaturlig kærlighedserklæring til venskabet og det, som er imellem og som kun kan fornemmes. Den var som et langt poetisk åndedrag at læse. “At være eller ikke at være” - That is the question.

Jeg har en forkærlighed for bøger, som har en smuk forside, og som passer til indholdet. En sådan bog er Skyerne, og derfor står den også hjemme på hylden nu.

Skrivestilen er lidt ala Tine Høeghs og alligevel sin egen. Det er en kort boghaps, som er hurtigt slugt, men som blev længe hos mig, efter endt læsning.

Kun til navlen af Linea Maja Ernst

At finde en bog, der flyder og er “let” at læse, er en fryd.

Sikke en perle af et tidsbillede, af indre monologer og samtaler mellem elskende og venner. Jeg var vild med, at jeg skulle have tungen lige i munden med samfundet og virkeligheden, som den er lige nu. Jeg tænkte, at det er SÅ meget et tidsbillede lige nu, nu, -at det er en bog, der helt sikkert ikke ville kunne forstås i går og muligvis heller ikke i morgen. Jeg ved, at min mor, som er en hardcore læser, skulle slå mange begreber op, som de unge voksne, har let ved at forstå.

Et overflødighedshorn af iscenesættelse, liv og nydelse.

Den har et rigt sprog og er æstetisk.

Stor anbefaling herfra.

All Fours by Miranda July

Læst på engelsk

Sikke en fængslende og fascinerende bog - på engelsk ville jeg sige captivating.

Det er en af de sjældne bøger, jeg får lyst til at læse igen og bare snakke, snakke og snakke om.
Den er megafed.

Den er modig, provokerende og noget af en pageturner.

Det føles næsten forbudt at læse den, og jeg var så godt underholdt og havde ingen idé om, hvad filan hulan den ville udvikle sig til.
Så forfriskende skrivning, overhovedet ikke til at regne ud.

Faktisk ret meget på kanten af vanvittig, og det er nok den bedste bog, jeg har læst i år, i al fald dén, som har overrasket og forstyrret mest.

Og alle ved jo, at det der med at blive forstyrret, det er en god ting - sagt med et glimt i øjet.

Forvent overgangsalder, kvinde med stort K, eksperimenterende uden fordomme og en fortælling, som overrasker. Ja, som sagt bliver jeg snart nødt til at læse den igen, bare lige for at tjekke, om det virkelig kunne passe, at jeg læste det, jeg læste… Denne gang skal jeg tjekke den danske oversættelse ud.

Ræveår af Anne-Lise Marstrand Jørgensen

Her er en bog, som er så smuk, at det faktisk gør ondt. Jeg har ikke været på Læsø endnu, men det synes jeg alligevel, at jeg har her efter endt læsning.

Den er en vidunderlig læsehaps, som på trods af den tykke størrelse er læst alt for hurtigt, bare fordi den flyder i handling og er så velskrevet.

Historien foregår i hverdagskvindelivet på Læsø sidst i 1700-tallet og handler om de påvirkninger, der opstår mellem natur, moral, tro, kultur, kærlighed, sladder og mere mellem himmel og jord i små samfund, hvor vi er dybt afhængige af hinanden.

Jeg ser stadig Signe for mig, jeg ser hende se HAM i uniformen og han hende, jeg ser dansen, jeg ser ræven, der giver gaver og ryster på hovedet over mennesket, jeg føler den bidende, iskolde vinter, jeg kan lugte tang og hav, jeg mærker savnet, og jeg græder over afsked. Det er så fysisk en bog, og den MÅ filmatiseres på et tidspunkt, det er den allerede inde i mig.

Et dybt fysisk og billedrigt aftryk har den efterladt sig.

Sort Hjerte af Silvia Avallone

Jeg var forundret over Elena Ferrantes bog Min geniale veninde, og ikke siden den har jeg haft samme læseoplevelse, som jeg fik med Sort hjerte af Silvia Avallone.

Der er en stemning i bogen, som er i familie med Ferrantes bog (hvilket er en kæmpe kompliment af en sammenligning), og jeg vidste ikke, at jeg havde savnet den (italienske) måde at skrive på.

Vi får foræret billeder, stemninger og følelser til den store guldmedalje.

Det er en smuk bog om kærlighed i alle mulige, umulige, udtrykte former. Der er tragedier og grumme handlinger, og alligevel er det en skinnende diamant af en bog. En bog om et hjerte så sort, som måske igen får farve.

Min mor ler af Chantal Akerman

En intens, random skrevet bog om livet i fraværet af historien, som hendes mor havde overlevet. Den omhandler det at være datter af sin mor og hænge så uløseligt sammen med hende, at det er svært at vide, hvor man selv starter og slutter. Bogen nævner heller ikke det unævnelige, som hendes mor har overlevet, ganske som datteren vokser op i skyggen af det ikke-fortalte. Et meget effektfuldt fravær af indhold, som fylder som mørke – præcis lige så meget som det liv, Chantal voksede op i.

Jeg skal have set hendes film “Jeanne Dielman” fra 1975, som i 2022 blev hyldet som the best film of all time. I det hele taget er Chantal Akerman selv og hendes udtryk i film, bøger og interviews meget, meget spændende at dykke ned i.

6 bøger, der er værd at læse

Fra den rørende fortælling i Tranerne flyver mod syd til naturens betydning i The Salt Path. Signe deler seks meget forskellige læseoplevelser, der både berører, overrasker og giver stof til eftertanke.

Læs Signes 6 boganbefalinger