Hvad har Aarhus Rådhus med din spisestol at gøre?

Annonce: Dette indlæg er sponsoreret og indeholder links fra vores samarbejdspartner(e). Billedet er AI-generet og leveres af vores samarbejdspartner.

De fleste aarhusianere går forbi rådhuset uden at tænke over det. Det står der bare, gråt og roligt bag Rådhusparken, som det har gjort i over 80 år. Men går du indenfor, står du i en af de bygninger, der har betydet mest for dansk møbeldesign, og forbindelsen rækker hele vejen ind i de spisestuer og stuer, hvor danske klassiske møbler står i dag. Historien er værd at kende, hvis du bor i byen, for den handler om mere end arkitektur. Den handler om, hvorfor nogle af de mest kendte danske møbler blev til netop her, og det er også derfor, forhandlere som KLASSIK, der siden 1991 har specialiseret sig i originale danske designmøbler, stadig handler netop de navne, der arbejdede i Aarhus.

Tre navne mødtes om ét byggeri

Rådhuset er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller, og allerede inden det stod færdigt, var det omdiskuteret: det 60 meter høje tårn kom først til efter politisk og folkeligt pres, og de udvendige marmorplader blev brudt i Porsgrunn i Sydnorge og fragtet hertil under besættelsens vanskelige forhold. Rejsegildet blev holdt i december 1939, og byggeriet fortsatte ind i besættelsesårene. Det er dramatisk bygningshistorie i sig selv, men det er indenfor, møbelhistorien blev skrevet.

Bygningen er nemlig gennemtegnet ned til mindste detalje. Selv dørhåndtag, nøglehuller og askebægre blev tegnet til huset, og møbler og inventar blev i stort omfang designet af en ung møbelarkitekt ved navn Hans J. Wegner, der var ansat hos Jacobsen og Erik Møller i begyndelsen af 1940'erne. Manden, der senere tegnede Y-stolen og Den Runde Stol, fik altså sin store opgave med at møblere en hel bygning her i byen, længe før verden kendte hans navn.

Hvor finder du sporene i dag?

Rådhuset er det tydeligste spor, men det står ikke alene. Aarhus dukker op flere gange i den danske møbelhistorie, og et par af nedslagene er til at besøge eller genkende:

• Rådhusets interiør: møbler og inventar tegnet til huset, i stort omfang af Wegner.
• Stranden ved Aarhus: idéen til Wegners Flaglinestol fra 1950 opstod på en sommerferie her, hvor han brugte strandens sand til at finde den rigtige siddevinkel.
• Tegnestuen: det var hos Jacobsen og Erik Møller i rådhus-årene, at Wegner fik erfaringen med at tænke møbler og rum som en helhed.

Møbelhistorien er i virkeligheden ikke kun københavnsk. En pæn del af den er blevet til i Aarhus.

Hvordan kommer arven hjem i stuen?

Arven er ikke forbeholdt offentlige bygninger. De samme designere, der arbejdede i Aarhus, tegnede stolene, bordene og lænestolene, som i dag hører til de mest brugte danske klassiske møbler i private hjem, og de fungerer lige så godt i en lejlighed i Øgadekvarteret som i en rådhusforhal. Et enkelt ældre møbel med den historie i sig ændrer et rum, uden at resten skal skiftes ud.

Og et sådant møbel behøver hverken at være stort eller dominerende for at gøre en forskel. En enkelt stol eller lænestol fra perioden giver rummet den aldersforskel, nye hjem tit mangler, og den virker, fordi historien følger med i købet: hver gang nogen spørger til den, ender samtalen i Aarhus.

Næste gang du går gennem Rådhusparken, så kig op på tårnet, der ikke skulle have været der, og tænk på den unge møbelarkitekt, der sad indenfor og tegnede askebægre. Det er den slags detaljer, dansk design blev verdenskendt på, og de startede blandt andet her.