Jane Austens ånd lever videre på Aarhus Teaters scene

En historie der foregår for mere end 200 år siden, nu på en teaterscene i Aarhus.  De fleste af os kender historien i overordnede træk. Elizabeth Bennet møder den velhavende Mr. Darcy. Hun synes, han er arrogant. Han synes tilsyneladende heller ikke, at hun er værd at bruge ret meget tid på.

Resten er en lang vej gennem misforståelser, stolthed, fordomme, klasseforskelle, dårlige førstehåndsindtryk og følelser, der helst ikke skal vises alt for tydeligt.

Jane Austen og Stolthed og fordom

Jane Austen (1775-1817) var en engelsk romanforfatter, som har sat sig som en af de mest indflydelsesrige og elskede forfattere i engelsk litteratur. Kendt for hendes seks store romaner, der er kendetegnet af tidløse skildringer af kærlighed og omdømme, tør humor,  personlig udvikling, og karakterer, der stadig er relaterbare.

Stolthed og fordom udkom i 1813 og har aldrig været ude af tryk siden, med over 20 millioner kopier solgt. Romanen er blevet filmatiseret utallige gange, blandt andet i den ikoniske BBC miniserie fra 1995 og filmen fra 2005 med Keira Knightley og Matthew Macfadyen.

Kvinderollen dengang og spejlet i dag

Instruktør Carolin Oredsson på Aarhus Teater beskriver Stolthed og fordom som en kernefortælling om, hvordan det kan føles at blive opdraget til at opføre sig som kvinde. Hun oplever, at samfundet den dag i dag stadig tænker meget over, hvordan man tager sig ud og om man er god nok.

Skuespiller Laura Kjær Jensen, der spiller Elizabeth, siger noget lignende, når hun fortæller om arbejdet med rollen. Kvinder havde helt andre vilkår dengang, men blikket på mennesker, måden vi hurtigt danner os en forestilling om hinanden og forsøger at sætte folk i kasser, er stadig genkendeligt. Det handler om, hvordan vi tager os ud over for hinanden og hvor hurtigt vi dømmer ud fra udseende og opførsel.

Skuespillerne rammer plet

Mette Døssing som Mrs. Bennet er et af forestillingens absolutte højdepunkter. Hendes timing og kropssprog rammer figuren, uden at Mrs. Bennet ender som ren karikatur. Under al hendes dramatiske begejstring over potentielle ægtemænd mærker man samtidig den virkelighed, hun og døtrene befinder sig i.

I Mette Døssings udførelse af Mrs. Bennet, mærker man også Jane Austens satire. Hun skrev om romantik, men samtidig prikkede hun hul på den verden, som personerne levede i. Her ved at gøre grin med snobberi, klassebevidsthed, ægteskabsmarkedet og mennesker, der er langt mere optagede af status end af karakter.

Dansen og historien du kender

Dansen fylder meget, både i romanen og på scenen. Emil Busk Jensen, der spiller Mr. Darcy, fortæller, at dansen på den tid var en af de få måder, mænd og kvinder kunne nærme sig hinanden på, fordi deres liv ellers var adskilte. I forestillingen er det da også første gang, Elizabeth og Darcy rører ved hinanden og øjeblikket bliver afgørende for hele deres historie.

Har du selv set filmen fra 2005, kan det være en fordel. Den sparsomme scenografi betyder, at du automatisk fylder landskaberne, husene og balsalene ud i dit eget hoved, mens skuespillerne på scenen leverer personerne. Din egen forestillingsevne bliver næsten en del af scenografien.

Teaterstykkets unikhed

I hver side af scenen står et sminkebord med spejl, og når skuespillerne sætter sig foran dem, bliver deres ansigter samtidig vist på store skærme. Scenograf og kostumedesigner David Gehrt fortæller, at det handler om noget helt centralt i Jane Austens univers, nemlig at blive set, målt og vejet af samfundet. Skærmene forstørrer karakterernes ansigter og giver dig adgang til de blikke og følelser, der ellers holdes tilbage.
Der er også store spejle i gulvhøjde, hvor du selv bliver spejlet som publikum.

Du sidder og betragter en verden, hvor udseende og præsentation betød alt og pludselig ser du dig selv midt i det. Det får den enkelte i publikum til at indse, at de måske selv kan spejle sig i stykket.

Når en karakter modtager et brev, er det ikke kun modtageren, der læser teksten. Afsenderen træder frem og læser sit eget brev højt, mens modtageren sidder med det i hånden. Grebet gør brevene langt mere levende og sammen med kameraerne og skærmene skaber det nogle af forestillingens mest intime øjeblikke.

Midt på scenen står en stor trappe, som ikke er tilfældigt valgt. David Gehrt kalder den et konkret, fysisk symbol på den status og det klasseskel, der gennemsyrer hele Austens univers. Kostumerne understøtter det samme greb. Høje taljer på kjolerne og stramme, formelle dragter til mændene gør en særlig kropslig restriktion tydelig og tøjet dikterer bogstavelig talt, hvordan karaktererne kan stå og omgås hinanden.

Satiren bider stadig

Janes skarpe blik på status og ægteskab er ikke blevet mindre aktuelt af to hundrede år. Byttes det ud med karriere og algoritmer, står du tilbage med den samme grundlæggende sandhed. Nemlig at vi stadig, først og fremmest, vurderer hinanden på overfladen.

Mr. Collins selvsikre facon minder faktisk lidt om en dating profil, hvor man gerne vil vise sig fra sin bedste side. Mrs. Bennets desperate jagt på gode partier til sine døtre er heller ikke så langt fra forældre i dag, der bekymrer sig om deres børns karrierevalg og fremtidige indtjening. Og selve grundpræmissen, at man vurderes på, hvordan man tager sig ud, før nogen overhovedet lærer, hvem man er, føles direkte overført til en tid med Instagram feeds og første indtryk dannet på få sekunder.

Austens satire var ikke kun underholdning, men en kritik af et samfund, der tvang mennesker, især kvinder, til at spille et spil for at overleve.

Holdet bag Stolthed og fordom

Af: Jane Austen

• Oversættelse: Lærke Pade (Gyldendal)
• Dramatisering: Dicte C. Houmøller
• Iscenesættelse: Carolin Oredsson
• Scenografi & kostumedesign: David Gehrt
• Scenografisk koncept: Josefine Thornberg-Thorsøe
• Koreografi: Esther Lee Wilkinson
• Kompositioner: Joëlle Marie McGovern
• Lysdesign: Thora Eriksen
• Lyddesign: Aki Shiraishi Bech
• Medvirkende: Laura Kjær Jensen, Emil Busk Jensen, Marie Boda, Clara Sophia Phillipson, Mette Døssing, Henrik Birch, Kevan Nirwan Soliman, Emil Prenter, Jamina Chelina Green, Malte Conradsen

Hvis du vil se Stolthed og fordom selv

• Sted: Aarhus Teater, Scala
• Periode: 3. september 2026 - 6. oktober 2026
• Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. pause
• Billetter: 280 kr. (ung/studerende 100 kr.)

70’er aften i Den Gamle By får historien til at leve

Der dufter af varm æblemarmelade fra køkkenet, mens besøgende sidder tæt omkring bordet i stuen og skræller æbler. Nede i baggården er der musik, Ceres øl og senere tarteletter. Torsdag aften bliver der skruet godt op for 70’erne i Den Gamle By.

Allerede fra eftermiddagen er der godt med besøgende i 70’er kvarteret. Især de unge fylder i gaderne, lejlighederne og baggården.

Det er K7 uge, hvor unge mellem 18 og 27 år kan besøge kulturinstitutioner i Danmark helt gratis, og denne torsdag er der gjort lidt ekstra ud af det i Den Gamle By. Aftenen byder blandt andet på musik, workshops, rundvisninger, tarteletter og masser af 70’er stemning.

Men et af de steder, der trækker rigtig mange nysgerrige gæster til, ligger et par etager oppe.

Her er fire unge nemlig flyttet ind i en af lejlighederne fra 70'erne.

Fire unge flytter sammen i 70’erne

De fire er alle i starten af 20’erne og har selv søgt om at få lov til at flytte ind og prøve livet i 70’erne. Ingen af dem kender hinanden på forhånd.

Tirsdag flyttede de sammen i en af Den Gamle Bys 70’er lejligheder, og her lever de, som man gjorde dengang. Tøjet passer til tiden, maden bliver lavet med datidens køkkenudstyr, og mobiltelefonerne er lagt væk.

Bare to dage efter indflytningen er det ellers svært at se, at de fire nærmest lige har mødt hinanden. De snakker og joker sammen, som om de har kendt hinanden meget længere.

“Det har været virkelig, virkelig hyggeligt at bo så tæt sammen med nogle meget søde mennesker. Og sjovt at prøve at leve på en helt anden måde, end man normalt gør i 2026,” fortæller en af de unge.

Om aftenen er der heller ingen telefon at forsvinde ned i. “Vi snakker og vi spiller kort,” fortæller en anden.

Aftenen før brugte de et par timer på bare at sidde sammen og snakke. På et tidspunkt fandt de et stort atlas fra 1951 frem, og det kan man åbenbart også få ganske lang tid til at gå med at kigge i.

“Man bliver ligesom nødt til at snakke sammen, og det synes jeg er mega fedt,” fortæller en af de unge.

For når mobilen ikke ligger klar i lommen, er den heller ikke en nem udvej, hvis samtalen går lidt i stå. I stedet finder de bare noget andet at tale om.

Også garderoben og maden er en del af 70’er livet

Det er ikke kun telefonerne, der er lagt væk. De fire går selvfølgelig også rundt i 70’er tøj, og det gør de ikke kun inde i Den Gamle By. De har været en tur ude og handle ind i Aarhus i tøjet, og det viser sig faktisk at være mindre opsigtsvækkende, end man måske skulle tro.

“Jeg synes egentlig, at det var en meget normalt gåtur,” fortæller en af dem og tilføjer med et grin, at det nok var kameramanden, der fulgte med, som gjorde turen lidt mindre normal.

Tøjet falder de også hurtigt til i. “Det er ikke noget, jeg normalt ville gå i, men jeg føler mig egentlig meget godt tilpas,” fortæller en anden.

I køkkenet er der også lidt at vænne sig til. Hvide bønner og husblas er blandt de ingredienser, de støder på, og selv om selve madlavningen ikke er så forskellig fra i dag, kræver udstyret lidt mere tålmodighed. Komfuret er langsomt, og også den gamle køkkenvægt kræver lidt tilvænning.

“Jeg synes, at når jeg har brugt den der vægt, så har den vist mig nul, og så hopper den lige pludselig hen på 100… Der er jo ikke noget midt imellem,” fortæller en af de unge grinende.

“Ej, hvor dufter her godt”

Denne torsdag aften er der dog ikke meget tid til stille stunder i lejligheden.

Her er der sylteworkshop for besøgende, og rundt om bordet bliver der skrællet æbler til hjemmelavet æblemarmelade. På det gamle komfur står æblerne allerede og koger, og duften breder sig gennem lejligheden.

“Ej, hvor dufter her godt,” lyder det flere gange fra gæster, der kommer ind ad døren.

Der er stort set hele tiden fyldt op omkring bordet. Nogle skræller æbler, mens andre går rundt og kigger på lejligheden eller bliver hængende for at spørge de fire unge om, hvordan det egentlig er pludselig at skulle leve i en anden tid.

For selv noget så simpelt som en tur på toilettet om natten bliver lidt mere udfordrende, når mobilen ikke kan hives frem og bruges som lommelygte. Og det er heller ikke bare lige at tænde lyset, hvis de andre ligger og sover.

Rundt om de gamle gryder, æblerne og køkkenbordet fortsætter snakken, mens andre gæster kommer til. Normalt kan du besøge lejlighederne og se, hvordan et hjem i 70’erne så ud. Men i denne uge står der igen mad på komfuret, tøj i skabene og unge mennesker, der kalder lejligheden for deres hjem.

Gårdfest med musik, Ceres og tarteletter

Nede i baggården fortsætter 70’er aftenen.

Kulørte lamper hænger hen over gården, gamle ølkasser er en del af indretningen, og i baren kan der købes Ceres og sodavand. Senere på aftenen bliver der også serveret tarteletter.

Musikken trækker endnu flere ned i gården, hvor bordene hurtigt bliver fyldt op.

Rundt omkring sidder folk med en øl eller sodavand og hygger sig, mens musikken spiller. Nogle bliver siddende ved bordene, mens andre bevæger sig videre mellem aftenens aktiviteter og op i lejlighederne.

Det ligner efterhånden mere en hyggelig gårdfest end en torsdag på museum.

Tilbage til 2026 uden mobilen i hånden

For de fire unge i lejligheden fortsætter livet i 70’erne lidt endnu.

Når de fire flytter ud igen, er der dog én ting fra ugen, som en af dem gerne vil tage med sig. 
“Jeg tror, at det med at kigge på telefonen, det er mere en vane, end det er et behov for, at den er der. Fordi så vigtig er den i grunden heller ikke.”

70’erne bliver i Den Gamle By

Når K7 ugen slutter, flytter de fire unge ud igen, og der bliver pakket sammen efter 70’er aftenen. Men 70’erne forsvinder ikke fra Den Gamle By.

1974 kvarteret kan opleves året rundt med boliger, butikker og miljøer fra perioden. Så selv om de fire unge flytter ud igen efter K7 ugen, kan du stadig gå på opdagelse i 70’erne i Den Gamle By.

Så du behøver heldigvis ikke selv flytte ind og undvære mobilen for at tage en tur tilbage til 70’erne.

Madoplevelser i Den Gamle By fra hotdogs til flødeskumskager

Et besøg i Den Gamle By er ikke kun en oplevelse gennem forskellige perioder af Danmarkshistorien. Undervejs kan du også smage dig gennem flere årtier med klassisk dansk smørrebrød, gammeldags konditorkager, hotdogs og pizza fra det lokale pizzeria.

Her finder du ikke ét samlet madområde. Spisestederne ligger rundt omkring i kvartererne og er en del af fortællingen om den tid, som det enkelte kvarter repræsenterer. Du kan spise frokost i hyggelige gammeldags stuer, sætte dig med en jordbærtærte i et konditori fra 1970’erne eller snuppe en hotdog ved pølsevognen.

I denne guide har vi samlet nogle af de madoplevelser, som du kan finde i Den Gamle By.

En rigtig pølsevognshotdog i 1974-kvarteret

Der findes mad, som man i princippet sagtens kan lave derhjemme, men som aldrig kommer til at smage helt på samme måde. Sådan er det med hotdogs.

Hotdogs, som man får fra en rigtig pølsevogn, smager bare helt specielt. Det er kombinationen af den grillede pølse, det varme brød, dressingen, de ristede løg og agurkesalaten, men det er også hele oplevelsen omkring den. Der er noget helt særligt ved at stå ved en pølsevogn med en hotdog i hånden, mens man forsøger at spise den, uden at det halve af fyldet ender på jorden eller ned ad jakken.

Pølsevognen i Den Gamle By står i 1974-kvarteret og passer perfekt ind mellem butikkerne og de øvrige huse fra perioden. I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark. I dag er der knap så mange tilbage og mest i storbyerne, men pølsevognen har heldigvis stadig en helt særlig plads i den danske madkultur.

Her kan du få den klassiske pølsevognsoplevelse med en hotdog og en kold Cocio. Det bliver næsten ikke mere dansk.

Dansk frokost på Restaurant Gæstgivergården

Hvis du er mere sulten og gerne vil sidde ned til en rigtig frokost, finder du Restaurant Gæstgivergården i den ældre del af Den Gamle By.

Restauranten serverer traditionel dansk mad med udgangspunkt i historiske kogebøger. På menukortet finder du både lune og kolde frokostretter samt klassisk smørrebrød. Nogle af retterne tager dig tilbage i tiden, hvor opskrifterne blev fundet frem i Frøken Jensens kogebog, og hvor frikadeller og kartofler var en naturlig del af frokostbordet.

Hvis du hører til den lidt ældre generation, er du sikkert vokset op med dansk smørrebrød og mange af de klassiske retter, der serveres på Gæstgivergården. Heldigvis er smørrebrødet ikke gået af mode. Tværtimod har det fået et comeback og findes i dag på menukortet hos mange spisesteder i både Aarhus og resten af landet.

Og selvom et stykke rugbrød måske ikke lyder som det mest mættende måltid, skal man ikke undervurdere dansk smørrebrød. Når brødet bliver dækket af fisk, kød, rejer, grønt, dressing og pynt, kan et enkelt stykke sagtens udgøre en hel frokost.

Restaurant Gæstgivergården er indrettet med gammeldags, hyggelige stuer, hvor det næsten føles, som om du er trådt ind i et privat hjem fra en anden tid. Du kan spise i De Gamle Stuer eller i den mere moderne Pejsestue. Når vejret er godt, kan det anbefales at sidde i gårdhaven, og har du børn med, kan de lege i Dyrefolden, mens de voksne slapper af.

Der findes vegetariske retter på menukortet, og der kan også tages hensyn til allergener og intolerancer.

Flødeskumskager og jordbærtærter hos Café Bonnich

I 1974-kvarteret finder du også konditoriet Café Bonnich. Når du står foran montren med de lækre kager, kan det være svært at beslutte, hvilken kage der skal med hen til bordet.

Caféen er indrettet med det originale interiør fra Café Bonnich i Aabenraa. Det er ikke en moderne kaffebar med rå vægge og minimalistiske møbler, men et rigtigt hyggeligt konditori, som det kunne se ud i 1970’erne.

I montrerne står klassiske flødeskumskager som gåsebryst, medaljer og napoleonshatte. Udvalget varierer efter årstiden, og om sommeren kan du også smage store flødeskumskager med jordbær og de klassiske jordbærtærter.

Alle kager bliver lavet af Den Gamle Bys egen konditor med udgangspunkt i historiske opskrifter. Derfor er Café Bonnich ikke kun et sted, hvor du kan stille sukkertrangen. Konditoriet er også en del af fortællingen om, hvilke kager danskerne bestilte, når der skulle hygges eller fejres noget særligt.

Bag konditoriet ligger et lille serveringslokale, hvor du kan slå dig ned med kage, kaffe, te eller varm chokolade. Her kan du holde en pause, inden turen fortsætter gennem gaderne.

Hvis du ikke har plads til mere kage, er der masser af muligheder for at købe noget lækkert med hjem. På hylderne i konditoriet står poser med blandt andet småkager og kringler, som kan gemmes til kaffen de næste par dage.

Pizza og pommes frites i 2014

Når du går igennem 1974-kvarteret og videre mod Dronning Margrethes Gade, ændrer madoplevelsen sig også. Her ligger Napoli Pizza på hjørnet af gågaden.

Pizzeriaet repræsenterer et spisested, som de fleste danskere kender, og som stadig er en fast del af bybilledet. Gennem flere årtier blev det lokale pizzeria en fast del af de danske byer, og omkring 2014 var pizzeriaet en af de mest almindelige butikstyper i gadebilledet.

Napoli Pizza er indrettet med inspiration fra fire pizzeriaer på Lolland-Falster. Her kan du blandt andet købe forskellige pizzaer, pommes frites og is. Pizzaerne er i en størrelse, som sagtens kan udgøre et helt måltid, og de kommer ud af den varme ovn med en sprød kant og godt med fyld. Der er også mulighed for at bestille pizza med glutenfri bund.

Napoli Pizza er et oplagt stop, hvis du gerne vil have noget velkendt og mættende, eller hvis familiens yngre medlemmer ikke er helt så begejstrede for tarteletter og dansk smørrebrød.

Tag en pose bolcher med hjem

Inden turen går ud af Den Gamle By, kan du passende lægge vejen forbi souvenirbutikken og tage en pose bolcher med hjem.

Her står poser med bolcher i mange forskellige farver og smagsvarianter. Du kan blandt andet finde citronbolcher, rustne søm og blandinger med de klassiske bolsjer, som mange vil kunne huske fra barndommen.

Udvalget er så stort, at det næsten kan være svært at vælge. Til gengæld er bolcherne nemme at tage med hjem i tasken, og så kan du sidde et par dage senere med et bolche i munden og mindes turen gennem Den Gamle By.

Madoplevelser som en del af historien

Det særlige ved at spise i Den Gamle By er, at maden ikke står alene. Pølsevognen, smørrebrødet, konditorkagerne og pizzaen bliver en del af den tidsrejse, som allerede finder sted omkring dig.

Du kan begynde med en klassisk dansk frokost, fortsætte med en flødeskumskage fra 1970’erne og senere stå med en pizza i et pizzeria fra 2014. Eller du kan gøre det helt enkelt med en hotdog og en Cocio ved pølsevognen.

Det er velkendt mad, som de fleste af os har et forhold til, men i Den Gamle By bliver den samtidig en lille smagsprøve på vores fælles historie.

Guiden er lavet i samarbejde med Den Gamle By.

Praktisk information om spisesteder i Den Gamle By

• Adresse: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.
• Spisesteder i guiden: Pølsevognen, Restaurant Gæstgivergården, Café Bonnich og Napoli Pizza.
• Vegetariske muligheder: Findes blandt andet på Restaurant Gæstgivergårdens menukort.
• Glutenfri mulighed: Napoli Pizza tilbyder pizza med glutenfri bund.
• Medbragt mad: Den Gamle By har områder, hvor medbragt mad kan nydes.
• Åbningstider: Spisestedernes åbningstider kan variere efter sæson og dag.
• Entré: Der skal betales entré til Den Gamle By for at besøge spisestederne.
• Læs mere: Se aktuelle åbningstider, menukort og praktiske oplysninger på Den Gamle Bys hjemmeside.

Lars bor femten meter fra sit værksted i Den Gamle By

Mød Lars, der holder liv i håndværket mellem de gamle huse

Der hænger træskeer på væggen i stuen. Nogle er mørke efter mange års brug, andre lysere, og tilsammen fortæller de historien om et menneske, der har brugt det meste af sit liv med træ mellem hænderne.

På en lille reol står en rød Dalahest, og foran mig sidder Lars med sit slidte forklæde. Der er kun omkring femten meter mellem hans hjem og det værksted, hvor han arbejder i Den Gamle By.

Mens de fleste gæster forlader museet, når portene lukker, bliver Lars boende. Han er den eneste ansatte, der bor inde i Den Gamle By, og når han om morgenen går på arbejde, foregår det ikke med bil, cykel eller bus. Han åbner sin dør, går ud på brostenene og fortsætter hen til værkstedet, hvor træspånerne ligger på gulvet, og hvor man bliver mødt med duften af træ.

Men historien om Lars begynder ikke med hans bolig. Den begynder med en træhest.

Da han i 1998 søgte arbejde i Den Gamle By som nyuddannet sløjdlærer, gik han bare ind fra gaden og spurgte, om de kunne bruge ham til noget. Han havde en taske med træting, som han selv havde lavet, og håbede på, at nogen kunne se mulighederne i det, han kunne.

Dagen efter ringede telefonen. Det var Den Gamle By, der ville gerne have lavet to træheste til en juleudstilling.

Det lød umiddelbart som en god nyhed, men der var bare ét problem. Lars havde aldrig før lavet en træhest.

Han ringede derfor til sin gamle mesterlærer og spurgte, hvordan man egentlig laver en hest, når man aldrig har prøvet det før. Svaret var enkelt og næsten irriterende klogt.

Man tager et stykke træ og fjerner alt det, der ikke er hest. Så det gjorde Lars.

Hesten blev så god, at der kom flere opgaver. Først et skilt, så udskæringer og med tiden kom der flere projekter. Og langsomt voksede arbejdet sig ind i Den Gamle By, indtil Lars blev en del af stedet på den måde, som ikke bare handler om ansættelse, arbejdstider og kontrakter, men om tilhørsforhold.

Den ene hest står stadig i værkstedet mellem træspåner og gammelt værktøj. Den fylder ikke meget, men uden den havde Lars måske aldrig stået her i dag.

Han købte sin egen høvlbænk

I dag virker det helt naturligt, at man kan møde levende håndværk i Den Gamle By, men da Lars begyndte for 28 år siden, var det ikke en selvfølge på samme måde. Han fik opgaver med at lave ting til museet, men det var hans egen idé at stå fremme og vise håndværket for gæsterne.

Han spurgte, om han måtte få et lokale, hvor han kunne stå og arbejde, og da museet ikke havde en høvlbænk, købte han selv en for sine egne penge. Og det siger egentlig ret meget om Lars.

Han troede så meget på, at gæsterne ville få noget ud af at se et håndværk blive til, at han ikke ventede på, at alt var perfekt tilrettelagt. Han gik i gang, stillede sig frem og lod gæsterne følge arbejdet tæt på.

For Lars er håndværket ikke bare noget, man ser på. Håndværk er noget, som skal opleves og mærkes med fingrene.

Når børn kommer ind i værkstedet, og forældrene automatisk siger, at de ikke må røre ved noget, kan Lars godt finde på at sige det modsatte. Herinde må de gerne røre og se med fingrene.

Det er måske en lille ting, men i et museum, hvor mange genstande naturligt nok skal passes på, betyder det noget, at der også findes et rum, hvor børn og voksne kan mærke træet, værktøjet og materialerne tæt på.

Høvlen, der fik nyt liv

Noget af det bedste ved Lars' fortælling handler ikke om ham selv, men om en gammel høvl.

Da han skulle indrette værkstedet, kunne han ikke bruge de gamle museumsgenstande, der allerede stod der, for de havde museumsnumre og måtte ikke slides yderligere. Derfor måtte han finde andre gamle redskaber, som kunne bruges.

På et loft i Den Gamle By fandt han to høvle, som han tog ned og begyndte at bruge i værkstedet.

Senere kom et ældre ægtepar forbi. Kvinden fortalte, at hun havde skænket sin fars gamle værktøj til museet, og da hun så den ene høvl, genkendte hun den med det samme.

Det var hendes fars og hun blev så glad for, at den igen blev holdt i hænderne og brugt til det, den var skabt til. Siden kom hun forbi en gang om året for at se sin fars gamle høvl i brug.

Når gæsterne går hjem

Når Den Gamle By lukker for dagen, skifter stedet karakter. De travle lyde forsvinder, og husene får en anden ro over sig. Lars går sine runder mellem de gamle bygninger, dels fordi han bor der, dels fordi han er med til at holde øje.

Han møder ofte mennesker, der går tur efter lukketid. Den Gamle By er også et populært sted for første dates, og Lars møder ofte par, der sidder på en bænk og prøver at finde ud af, om der er noget kemi. Dem går han som regel stille forbi.

Andre gange møder han folk, der gerne vil snakke.

En aften mødte han en mand, der gik alene rundt og kiggede ind gennem vinduerne. Lars spurgte, om det var første gang, han var der, men manden fortalte, at han havde været der før og den aften ventede han bare på, at hans datter blev færdig til koncert i Tivoli Friheden.

De faldt i snak, manden gik med på Lars' aftenrunde, og på et tidspunkt spurgte Lars om han havde lyst til at komme med hjem til en kop kaffe, mens han ventede på, at koncerten blev færdig.

Kort efter skrev datteren, at nu ville hun gerne hentes. Manden sendte billeder tilbage af Lars' stue og skrev, at han lige skulle drikke en kop kaffe først.

Det er svært ikke at tænke på, hvem der egentlig havde den bedste historie med hjem den aften.

Datteren fra koncerten i Friheden. Eller faren, der fik aftenskaffe hos manden, der bor inde i Den Gamle By.

Aldrig fri eller altid hjemme

Der er mange, der har spurgt Lars, om det ikke er mærkeligt aldrig rigtigt at have fri. Når man bor på sin arbejdsplads, kan man vel aldrig helt lukke døren og sige, at dagen er slut.

Men Lars ser anderledes på det. For han føler ikke, at han aldrig har fri, han føler, at han altid er hjemme.

Det er måske den sætning, der allerbedst forklarer ham.

For hos Lars er arbejdet ikke noget, der ligger ved siden af livet. Det er vævet ind i det. Ikke på en stresset måde, hvor alt handler om at præstere, men på den måde, hvor man har fundet et sted, som man hører til.

Han bruger sin ferie på at lære nye håndværk. Han tager på kursus for at lære at binde børster, fordi Den Gamle By åbner en børstenbinder. Han bliver nysgerrig, fordi håndværket kalder, og fordi han gerne vil kunne give det videre til gæsterne.

Den Gamle By med mennesker i

Lars er ikke bare manden, der bor i Den Gamle By. Han er en af dem, der får stedet til at føles levende.

For mens mange af os bruger tid på at finde balancen mellem arbejde og fritid, har Lars fundet noget helt andet.

Han har fundet et liv, hvor hjemmet ligger femten meter fra værkstedet, hvor brostenene er en del af hverdagen, og hvor en gammel træhest stadig står som begyndelsen på det hele.

Historien er baseret på et længere interview med Lars Laursen samt et besøg i hans hjem og værksted i Den Gamle By.

Lars er blot én af de mange historier, man kan opleve i Den Gamle By. I vores guide til Den Gamle By finder du flere artikler, oplevelser og aktuelle arrangementer.