OS Kaffe & Vin - et kulturhus forklædt som cafè i hjertet af Frederiksbjerg

Af: Signe Kjær Høiberg - Foto Signe Kjær Høiberg

Kvalitet

I en baggård på M.P. Bruuns Gade suges du ind af nysgerrighed, fordi æstetisk skrevne skilte, lyskæder, lanterner og krukker nærmest får din krop og dine ben til at gå derind af sig selv. Det er et godt valg, for her bliver man forkælet med ægte, varm hygge og sunde valg til lørdagsbrunchen. Der er levende lys på bordene og friske blomster i vaserne.

Der er særligt en sødlig, grøn smoothie, som tilfredsstiller mig både visuelt og smagsmæssigt. Min veninde udbryder: “Den kan umuligt være sund, når den er så sød,” men det er den! Den bestiller jeg, hver gang jeg er der, og hver gang jeg går derfra, vil jeg have den igen i morgen. Det er lidt et problem, når nu jeg oftest er i kolonihave i Brabrand eller på arbejde uden for midtbyen. Det er bare en af de slags abstinenser, OS, Kaffe & Vin skaber.

Det er et sted, hvor jeg ikke tør tjekke deres program på hjemmesiden i frygt for at gå glip af noget. Udover deres solide og stabile menukort er der nemlig ofte alle mulige arrangementer. Der er banko med forskellige temaer (musik, burger, vin), løbeklub, krea-dage, Walk and Dog, bog receptioner, udstillinger, events, der passer til årstiden, mødregrupper, warm-up til Fed Fredag og meget mere. Huset rummer også filmselskabet Human, og det skal vi bestemt komme ind på i en anden artikel.

Levende

Baggården emmer af historisk vingesus og har ikke ændret sig meget, siden sækkene blev løftet op i hejseværket. Der er tydelige spor af den levende arbejdsplads, og minderne sidder stadig i facaden. Vi mærker stemningen i baggården, lidt med samme følelse, som når vi besøger Den Gamle By i Aarhus.

Stedet er stadig lige så levende som dengang og summer af liv. Hele 25.000 gæster går igennem porten ind til fællesskabet hvert år. Selvom OS er fra 2024, er det et sted, som rigtig mange allerede har gjort til deres faste stamsted. Denne lørdag formiddag, hvor min veninde og jeg har bestilt bord, ser vi rigtig mange komme og lede efter et sted at slå sig ned. Selvom der faktisk er plads til ret mange både inde og ude, må mange gå forgæves. Ønsket for OS alle er, at stedet måtte få lov at udvide siddepladserne til både deres baghave og til hele gårdspladsen.

Det svære valg af alt det gode

Vores brunchbræt ankommer og ligner noget fra det bedste livsstils- og boligmagasin, der findes. Det er symptomatisk for alt, hvad huset har med at gøre: Alt er der tænkt over, og alt er lavet med sjæl og hjerte. Det er her, drømme bliver til virkelighed, og der lægges en kæmpe portion umage i alt fra mad til filmproduktion. Det kan smages, og det kan ses.

Stedet er renoveret med kærlighed; hver en sten er udvalgt og pudset. Da kommunen kom med krav om et handicaptoilet, smøgede personalet ærmerne op og skabte en drøm af et ekstrarum. Det er så fint og hyggeligt, at det giver en luksusudfordring med kø, fordi folk gerne vil blive derude lidt for længe.

Dem er der mange af på OS, altså luksusproblemerne. Bare valget af morgenmad er svært. De gode råvarer mætter hurtigt, og man kommer nemt til at bestille for meget, fordi man gerne vil smage alt det gode. Der er som nævnt brunchbrættet, hjemmebag, rødbedeshots, morgenbræt, croissanter, forskellige lækre toasts, surdejsboller med ost og smør, smørrebrød, grønne, gule og lilla smoothies, shakes, pandekager og diverse fristende kager. Senere på dagen er der pizzaer, som på sydlandsk vis bæres nybagte ind gennem gården fra naboen Vai Vai.

Fællesskab

Medejer Uffe Truust fortæller om en manifestation af en drøm, der blev til virkelighed. Han fortæller, hvordan han en dag sad på en café i Aarhus efter mange år på farten. Med år i bagagen fra byer som Berlin, Los Angeles, New York, London og lande som Grækenland og Grønland faldt han i staver over, hvordan han her kunne sidde, have en base og opleve livet og verden komme til ham. Han så livet blive levet på caféen – alt foregik lige der.

Den lange rejse i ensomhed blev til et behov for at komme hjem til Aarhus. Den drøm om et fællesskab og en samling af OS blev senere til virkelighed. Heldigt for OS, som nu har muligheden for at nyde den base og det liv i den autentiske baggård med så ufatteligt meget hjerterum og imødekommenhed. Her er der altid nogen at falde i snak med, og her kan man møde hinanden.

På væggene hænger der i øjeblikket malerier af kunstneren Camilla Holm. Endnu et af de kendetegn, som får OS, Kaffe & Vin til at træde tydeligere frem end andre steder, er deres tradition med at invitere en kunstner til at overmale den seneste vægudsmykning – noget af en "Kill Your Darlings"-handling. Lige nu er det hendes streg, som præger den udendørs gavl, og inde i varmen er det hendes malerier, der pryder caféens vægge.

Feriestemning

Aarhusiansk kvalitet af råvarer og hjemmebag møder en varm, æstetisk feriestemning, som ellers er noget, vi rejser til Frankrig, Italien, Grækenland eller Spanien for at opleve. Men den findes lige her. Et besøg kan hurtigt udvikle sig til en heldagsoplevelse – særligt hvis man også kommer til at bestille vin eller bobler. Tiden flyver bare afsted her, men sådan er det jo med gode steder.

Tag på gensyn med Favoritter fra samlingen på ARoS

Favoritter fra samlingen, ARoS 2026. Foto Mads Smidstup ©ARoS 2026

Du kender sikkert fornemmelsen af at stå foran et kunstværk og pludselig være et helt andet sted i dit liv. Sådan var det for mig, da jeg første gang gik gennem Favoritter fra samlingen på ARoS. Nogle af værkerne har jeg set før, nogle der stadig sidder i mig og er afbilledet tydeligt i mit hoved stadig 10 år senere. Andre møder jeg for første gang. Fælles for dem alle er, at de gennem årene er blevet en del af ARoS' historie og af de besøgendes egne minder.

Kurator Anne Mette Thomsen har samlet værkerne uden en fast kronologi og uden at forsøge at fortælle én samlet historie. I stedet møder du en gruppe af værker, der hver især rummer deres egen verden, som mærkes allerede fra første kunstværk.

Couple under an Umbrella - Ron Mueck

Couple Under an Umbrella fra 2013 forestiller et ældre par under en parasol. Figurerne er skabt i præcis dobbelt menneskestørrelse og man ser dem længe, før man når helt hen til dem. Ron Mueck arbejder hyperrealistisk, men ændrer skalaen, så figurerne aldrig blot bliver kopier af mennesker i naturlig størrelse.

Værket viser den aldrende krop uden forskønnelse. Man kan se hud, fødder og kroppens spor meget tæt på. Den store skala gør de små detaljer påfaldende og giver samtidig oplevelsen noget psykologisk. Man begynder hurtigt at forestille sig, hvem de to mennesker er og hvad deres forhold rummer

Værket er åbent for forskellige læsninger. Anne Mette vælger selv at se ømhed i den måde, parret er sammen på, blandt andet i placeringen af hans hoved ved hendes skød. Jeg mærker selv både noget hjemligt og ser også kroppe, som har levet et langt liv. Andre gæster hæfter sig ved detaljer, der kan skabe tvivl om deres relation.
Couple Under an Umbrella kommer til ARoS som del af en udveksling mellem museer.

Fra september til marts låner Museum Voorlinden i Holland værket til ARoS, mens ARoS til gengæld sender sin egen Mueck skulptur, Boy fra 1999, til Voorlindens jubilæumsudstilling Celebrating the Icons of Art. På rundvisninger kan du desuden få lov at mærke silikoneafstøbninger fra et andet Mueck værk, som Voorlinden har stillet til rådighed, og der er indrettet en lille niche, hvor du kan sætte dig og læse mere om kunstneren.

Favoritter fra samlingen, ARoS 2026. Foto Mads Smidstup ©ARoS 2026

Flora - Rory Macbeth

Flora er en hyperrealistisk skulptur af den britiske kunstner Rory Macbeth. Den har tidligere stået i ARoS' museumsgade og også været vist uden for de almindelige udstillingsrum.

Skulpturen har gennem årene forundret mange gæster, fordi den ligner et virkeligt menneske. Dengang flere havde kontanter på sig, var nogle så overbeviste, at de lagde penge i hendes kurv. Anne Mette fortæller det med et smil, for donationerne endte faktisk med at give et lille bidrag til vedligeholdelsen af samlingen.

Hun fortæller også, at hun kort efter sin start på ARoS så et brev, som var skrevet til Flora. Afsenderen havde tilsyneladende opfattet hende som en virkelig person.

The inverted panorama house - Olafur Eliasson

Bag en rund, lukket skærm roterer glasskiver, og farvet lys skaber et billede, der altid er i bevægelse. På afstand ser man et roligt, skiftende lysspil, men går man om bag værket og ind i selve installationen, bliver man selv en del af det optiske univers. Det passer til Olafur Eliassons ønske om, at publikum ikke kun skal se effekten, men også må opleve, hvordan værket fungerer.

Der gemmer sig en tanke bag alt det lys og de farver. Eliasson har længe interesseret sig for, hvordan vores sanser er med til at forme den verden, vi oplever, og her henter han inspiration hos Goethes farvelære. For Goethe var farver ikke en fast, fysisk størrelse, men noget der opstår i selve mødet mellem lys, mørke og øjet, der ser. Den tanke mærker du på egen krop, når du står midt i The Inverted Panorama House.

Værket kom til ARoS' samling i 2011, samme år museets tag fik sin Your Rainbow Panorama, som nok er det, de fleste forbinder med Eliasson.

Favoritter fra samlingen, ARoS 2026. Foto Mads Smidstup ©ARoS 2026

Lystegninger - Asger Jorn

I et mørkt rum står Asger Jorn med en lommelygte i hånden. Et kamera med lang eksponeringstid fanger hver bevægelse, og lyset efterlader spor i luften, som ligner en tegning, ingen pensel har rørt. Fotografierne viser lysets bane og Jorn selv som en skygge i baggrunden af sit eget værk.

Lystegningerne opstod i 1953 i et eksperimenterende samarbejde med fotografen Poul Pedersen, som opfordrede Jorn til at prøve teknikken. Det blev til i alt 21 tegninger, skabt med en skitsebog som støtte undervejs. Jorn er mest kendt som maler, men var ikke bange for at udvide kunstens medier og gøre selve handlingen og lyset til en del af billedet.

Camp Kitchen Hanne - Nielsen & Birgit Johnsen

Næst træder man ind i et videorum, hvor man møder et køkken på den store skærm. En fredslinje helt tæt på, romantisk og blid musik, der tilsammen skaber en idyllisk scene. Så trækkes rullegardinet op, og krigen vælter ind. Helikoptere farer, sandstorme rejser sig, eksplosioner runger fra tv og radio, og den idylliske scene forvandles til kaos. Kvinderne i køkkenet bliver til aktivister, der kæmper med det, de har ved hånden. Ninja kastestjerner formet som småkager, en støvsuger og sæbevand.

Videorummet viser på skift Camp Kitchen fra 2014 af Hanne Nielsen og Birgit Johnsen samt Mahdokht fra Women Without Men af Shirin Neshat. Camp Kitchen varer ifølge rundvisningen cirka 22 minutter, mens Mahdokht varer cirka 12 minutter.

Rummet viser et vigtigt spor i ARoS' samling, som er videokunsten. Anne Mette har valgt de to værker, fordi de både viser et dansk og et internationalt spor. Tematisk berører de blandt andet kvinders rettigheder, ytringsfrihed, krig, oprør og måden, man kommunikerer på. Shirin Neshats tilgang beskrives som poetisk, mens Hanne Nielsen og Birgit Johnsen er kendt for en mere humoristisk tilgang.

Man behøver ikke se det helt fra begyndelsen for at få noget ud af den. Jeg opholdte mig kort i rummet og blev efterladt med et indtryk, som stadig sidder i mig.

Et udklip af videokunsten kan ses ovenover.

Fucked Couple - Tony Matelli

Nogle værker husker du længe efter, du har forladt museet. For mig var det her et af dem, allerede som ung teenager, da jeg så det for første gang. Værket gjorde et stort indtryk på mig dengang, og viste at kunst ikke altid var noget der skulle tilfredsstille folk.

Tony Matellis Fucked Couple er en stor hyperrealistisk skulptur af et par, der er ramt af en næsten absurd mængde vold. Kroppene er gennemboret og beskadiget, og et flygel er tilsyneladende styrtet ned over dem. Alligevel fortsætter de fremad sammen.

For ARoS handler værket blandt andet om den sårbare og groteske menneskekrop. Samtidig er der en kærlig kerne. Parret holder hinanden i hånden, og på en overarm står tatoveringen True Love Forever. Uanset hvad der er hændt dem, holder de fast i hinanden.

Anne Mette fortæller, at værket har fyldt meget i ARoS' historie. Mange gæster er stærkt fascinerede af det, mens andre oplever det som voldsomt. Det gør værket oplagt til at beskrive spændingen mellem frastødelse, humor og ømhed.

Tableau - Rose Eken

Tableau er en stor installation af Rose Eken fra 2015. Den forestiller et fiktivt kunstneratelier og består af hundredvis af små, håndlavede keramiske genstande. Bordet flyder over med pensler, malertuber, taperuller, bøger, kaffekopper, cigaretskod, ledninger, LP-plader, en makreldåse og mange andre spor fra et arbejdende atelier. Hver enkelt genstand er formet i hånden, glaseret og brændt.

Som kunstner er det som at kigge ind i ens eget atelier. Det organiserede rod, som kun er kaotisk for alle andre end én selv. Den keramiske computer med en søgemaskine åbent, for at lave research. De mange åbne malebøtter og de utallige stakke malertape.

Værket blev til gennem research. Rose Eken kontaktede danske og internationale kunstnere og bad dem sende fotografier af deres atelierer, arbejdsborde og de ting, der havde betydning for deres arbejdsproces eller hverdag. Ud fra billederne byggede hun et samlet, fiktivt atelier i keramik.

Nogle af genstandene rummer små, personlige historier. Blandt andet en pose M&M's, fordi en kunstner spiser dem, mens han arbejder. En QR-kode ved værket fører til mere materiale og en video, hvor Rose Eken fortæller om installationen.

Wes Lang indgår i fortællingen omkring Tableau. Da ARoS tidligere udstillede hans kunst, blev hele hans atelier sendt fra Los Angeles til Aarhus i en container og genopbygget på museet. Han malede et værk i atelieret på ARoS, som derefter blev en del af samlingen.

Til den aktuelle udstilling har ARoS samlet dele af Tableau fra flere ejere, deriblandt V1 Gallery og Maltfabrikken i Ebeltoft. Rose Eken har desuden skabt nye værker med udgangspunkt i fotografier fra den amerikanske kunstner John Copelands atelier, blandt andet hans malertuber, pensler og et portræt af ham. Det præcise antal genstande kan du roligt diskutere selv, for tallet svinger, alt efter hvem du spørger. Men hundredvis er der, uden tvivl.

Favoritter fra samlingen, ARoS 2026. Foto Mads Smidstup ©ARoS 2026

Five Angels for the Millennium - Bill Viola

Rummet er stort og mørkt og lyden er det første, man mærker. Tungt og forvrænget vand omringer en, som var man selv under overfladen. Five Angels for the Millennium fra 2001 er en femkanals videoprojektion, som viser menneskekroppe og vand i stærkt sænkede bevægelser.

Som barn var Bill Viola tæt på at drukne i en sø. Han lå under vandet og så op mod lyset. Oplevelsen af lyset gennem vandet blev senere vigtig i hans kunst. I Five Angels for the Millennium bliver vandet et billede på overgangen mellem liv og død.

Værket er samtidig et eksempel på den store, rumlige videokunst, der har præget ARoS' samling. Publikum træder ikke blot hen foran en skærm, men ind i en samlet installation af billeder, mørke og lyd.

Stem på din egen favorit

Ved udgangen kan gæsterne stemme på det værk eller den kunstner, de bedst kan lide. Stemmerne bliver synlige i udstillingen, så du kan følge med i, om bestemte favoritter begynder at tegne sig hen over efteråret og vinteren. Formålet er nysgerrighed og spørger, hvilke værker der påvirker gæsterne i dag, hvilke opleves som mest interessante, og er publikums favoritter de samme som tidligere?

Udstillingen hedder Favoritter fra samlingen, men den endelige favorit bliver ikke udpeget af museet alene. Gæsterne inviteres til at vise, hvilke værker der stadig rammer noget i 2026.

I udstillingen møder du værker af

• Olafur Eliasson
• Asger Jorn
• Shirin Neshat
• Hanne Nielsen & Birgit Johnsen
• Tony Matelli
• Michael Kvium
• Rose Eken
• Wes Lang
• Bill Viola
• Tony Oursler
• Erik A. Frandsen
• Banaan Al-Nasser
• Ron Mueck
• Rory Macbeth 

Udstillingsteamet

• Kurator: Anne Mette Thomsen
• Udstillingsproducer: Oskar Mydtskov
• Udstillingsarkitekt: Kirstine Hulsrøj Jæger
• Udstillingskonstruktion: ARoS teknisk afdeling 

Hvis du selv vil opleve udstillingen

• Sted: ARoS kunstmuseum, Niveau 1
• Periode: 12. september 2026 til 29. august 2027
• Kurator: Anne Mette Thomsen
• Pris: Gratis med årskort eller efter betalt entré

Klassisk Bistro: Fransk nærkontakt af 3. grad

Tekst og foto af: Signe Kjær Høiberg

Klassisk 65 Bistro & Vinbar ligger på Jægergårdsgade. Med en konstant pålidelighed i kvalitet, god stil og en overdreven god service har den i 22 år lagt sig i førertrøjen af spisesteder i Aarhus midtby. Det er noget af et lunt sted at ligge, og det er kun muligt, hvis man er 100 procent ærlig med sin mad, starter hver dag med samme engagement og ambitiøse mål og aldrig går på kompromis med sine værdier.

Vainqueur

Alle, som kun vil have det bedste, har givet sig selv den oplevelse at spise på Klassisk og med sine priser har ejeren, Søren, også her gjort det muligt for os alle at være med. Hvis du vil supplere din mad med det slaraffenland af vinmuligheder, der findes her, så træerne vokser helt ind i himlen i sammenspil med maden, ja, så er det først her, du skal have lidt af opsparingen med dig.

Til gengæld er ingen spørgsmål for dumme. Det er et vidunderligt sted at lære fra de sødeste tjenere, og her er der også rig mulighed for at lære andre gæster at kende. Det er et ægte bistro komsammensted.

Mange i Danmark forbinder kvalitetsrestauranter med dyre designermøbler, men på Klassisk er vi stuvet sammen på franske bænke og shabby stole i mange former. Vi kan høre hver en bid og de lidenskabelige, veltilfredse madsuk fra bordene ved siden af os. Det er også det, som giver os muligheden for denne aften at høre, hvornår AGF har scoret endnu et mål, og hvad morfar skal lave i næste weekend. Vi kommer hinanden ved, og det føles vidunderligt familiært og internationalt på samme tid.

Lørdag på en onsdag

Min søn på 19 år og jeg er taget afsted på en almindelig onsdag aften. Vi har bord klokken 18:30 og her er fyldt godt op. Der er mere end travlt og masser af leben i alle hjørner, både inde og ude. Alligevel har de mange tjenere tid til at connecte med os; vi bliver set og underholdt. Flere gange oplever vi, at de tager sig tid til gode anekdoter, madbeskrivelser og vin-informationer, hvor de sætter sig ned hos os ved bordet. Der er god stil i højtalerne og en opløftet stemning, som var vi landet midt i en lørdag aften.

Klassisk har reelt ikke brug for omtale - stedet er talk of town og har været det fra dag ét!

Første halvleg

Vi er sultne og får allerede ved modtagelsen af brødkurven advarsler om ikke at spise os mætte i det vidunderlige brød med aioli, som stilles foran os. Det er ellers det nemmeste i verden at komme til, for det er den bedste haps. Som min søn siger: "Det er den bedste mayo, jeg længe har smagt."

Vi får den berømte, luksuriøse gravede laks, tilberedt som Frøken Ingeborg Suhr allerede i starten af 1900-tallet lærte fra sig i sin legendariske kogebog. Tjeneren kommer ned med den og skærer skiver til os på den plads, der bestemt ikke er der. Det kan altså noget, det der med at få skåret maden direkte til os, mens vi ser på.

Vi fortsætter med franske snegle, der svømmer i bagt hvidløg, olie og små, knasende brødcroutoner – en rigtig god kombination af smage og konsistenser. Jeg er mega stolt af at have en søn, der har lært at spise og nyde snegle. Vi får en fed hvidvin til sneglene og en frisk riesling til laksen. Det er en fryd, hvor meget der er styr på introduktionen og sammenspillet mellem vin og mad.

Derefter fortsætter vi med bobler til vores friske, kødfyldte østers, og vores onsdag, som forvandlede sig til en lørdag, får pludselig en atmosfære af nytår og noget højtideligt. De er så velsmagende, at vi helt glemmer den tabasco, som er stillet frem til os. Jeg kender ikke mange steder i Danmark med så mange fine, klassiske retter samlet på ét menukort. Det er et genialt sted at lære det klassiske, franske køkken at kende.

Vi får en silkeblød og velsmagende foie gras til deling, som stedet så klogt kalder "det bedste fra anden og gåsen", og vi drikker et glas Sauternes til (den Sauternes kommer jeg tilbage til) Aftenen har ramt et festligt point of no return, og bilen må blive stående i Bruuns Galleri. Vi overgiver os til en onsdag, der har udviklet sig til noget ud over det sædvanlige, og vi kan faktisk ikke spise op af den skønne, fede spise. Der er dømt mad halvleg!

Morfar Johan og Lise

Vores nabobord fejrer fødselsdag for morfar Johan. Han vidste godt, at han skulle spise på Klassisk, men ikke, at hans barnebarn, tjeneren Jeppe, ville møde ind for at servere for dem på sin fridag. Jeppe fortæller, at det er ret typisk for ham og hans kollegaer; det er faktisk lidt svært at holde sig væk fra stedet, når de har fri.

Tjenerne Jeppe, Aude og Carla samt restaurant chefen Gaida fortæller om de særlige tiltag, der er for de ansatte: en årlig tur til Paris og i Tivoli Friheden, og derudover opstår der ofte festligheder efter arbejde eller fælles, spontane ture, når noget særligt sker i byen. Der er omsorg og højt til loftet for de ansatte på Restaurant Klassisk Bistro. Der kræves helt sikkert noget for at arbejde der. Jeg får en klar fornemmelse af, at ejeren, Søren, har en ambition om, at hvis man har taget sin uddannelse hos ham, så kan man også sin kokke- og tjener-kompetencer til fingerspidserne.

Morfar Johan og hans kone, Lise, er vildt søde. Selvom jeg prøver at levne plads til de næste retter, mener hun ikke, at jeg kan forlade stedet uden at smage på deres mørbrad, som de aldrig har fået så mør før. Hun har ret; den er vidunderligt mør og velsmagende.

Deres rester får de med i en gejlet, sølvpapirs-mini-to-go-håndtaske, og tjener Jeppe fortæller, at kokken i dag er i Balenciaga-inspireret humør, i morgen er det måske Prada. Hahaha, I love it! Det gør Lise og Johan også. Efter at have fået serveret verdens mest gavmilde portvinssjus, svinger de glade videre i deres fødselsdagsfejring. På vej ud siger Lise: "På Klassisk er det som at sidde i en sauna, når man er vinterbader, med tanken på det særlige fællesskab, der opstår bordene imellem." Det er et rigtig godt billede på den atmosfære, Klassisk emmer af.

Tjener Jeppe med morfar Johan og mormor Lise

Gejl, gavmild og anden halvleg

Den slags humor og svung er der masser af at opleve, når man er ude at spise på Klassisk. Der sables halse af flasker ude på gaden, og der flamberes peberbøffer og crêpes, så ilden blusser meterhøjt. Når telefonen ringer, er det med den velkendte 80'er-lyd fra en fastnettelefon med drejeskive. Der spilles musik så sprødt fra højtalerne, at man føler, der står et flygel, og at Nina Simone, Edith Piaf eller Billie Holiday står lige rundt om hjørnet og optræder.

Vi fortsætter med vores deleretter. Man behøver ikke at vælge maden på den måde, men vi ville gerne smage så meget som muligt. Vores tatar med rå æggeblomme ankommer som ingredienser, og også den tilberedes direkte ved bordet. Vi får et glas Bourgogne til.

Carla tager telefonen

De største vinoplevelser, jeg har fået i Danmark, har alle været på Klassisk. Jeg forelskede mig engang så meget i deres "Boxer-vin", at min veninde og jeg droppede hovedretten og desserten for at kunne bestille en flaske mere. Også i aften får jeg præsenteret en vin, jeg nok desværre aldrig kommer til at smage igen, men hvilken historie, smag og oplevelse det var at nyde den.

Det drejer sig om den søde Sauternes-vin fra 2023, som Søren har skaffet 72 flasker af, og efter dem vil det ikke være økonomisk muligt for ham at købe flere. Kort genfortalt er det en vin fra et mindre kendt vinslot, der har haft muligheden for at lave den kendte, nørdede vin på druer, der er tørret ind som rosiner, mens de hænger på vindrueklaserne. Den slags er normalt meget dyrt og anerkendt, men fordi slottet har været nabo til den anerkendte produktion og indtil nu har været et "ukendt" navn, har de kunnet sælge den til andre priser. Nu slås de imidlertid sammen med det kendte naboslot, og så er det slut med den slags menigmandspriser. Den slags vine er Søren genial til at støve op og være så gavmild at dele med os gæster.

Jeg er ved at være mere end mæt, men vi slutter af med at dele den berømte peberbøf og min søns absolutte yndlingsdessert, Crème Brûlée. Den deler han selvfølgelig ikke, hvilket intet gør, for jeg har fået en "klisterfister"-portvin, som for mig er den bedste dessert i verden!

Succes

Er man ikke til vidunderlig fransk mad, tæt og intim stemning samt en ærlig og kærlig service, skal man holde sig langt væk fra Jægergårdsgade 65-67! Der er så meget hjerterum og kærlighed til faget, maden og stedet, at det er en oplevelsesrestaurant i how to do SUCCES. Vi er nemlig mange, der sagtens kunne spise der hver eneste uge.

Klassisk 65 Bistro & Vinbar rimer på kvalitet, æstetik, autentisk fransk cuisine og en helt igennem god, gejlet stil med kærlighed til livet.

Signe og hendes søn Gustav

GårdCafeen i Latinerkvarteret - hyggelig og fuld af personlighed

GårdCafeen ligger inde i en baggård i Studsgade i Latinerkvarteret, og stedet viser sig at være langt større, end man lige forventer. Her er både caféliv i stuen, studiepladser på førstesalen og en stor gårdhave mellem de gamle bygninger. Om morgenen står morgenbuffeten klar, mens fredagen kan ende med fællessang og dans til pianobaren.

Et gammelt gårdmiljø med mange historier

GårdCafeen åbnede i 2023, men gårdens historie strækker sig langt tilbage. Det fortælles, at der i gamle dage både er blevet brygget mjød og bygget hestevogne på stedet.

Hestevognene er for længst væk, men det gamle gårdmiljø betyder stadig meget for caféens udtryk. Du skal ind gennem gården for at finde indgangen, og det er først her, at du opdager, hvor mange forskellige rum, der egentlig gemmer sig bag facaderne i Latinerkvarteret.

Hvem du møder, afhænger meget af, hvornår du kommer. På en almindelig formiddag er der ro omkring bordene, mens gæster nyder deres morgenbuffet og de første studerende har fundet computerne frem på førstesalen. Senere kommer frokostgæsterne, i weekenden fylder brunchgæster og børnefamilier mere, og fredag aften er her også livemusik.

Lidt som at komme hjem til sine bedsteforældre

Indretningen er fuld af charme. Gamle træborde står mellem stole med forskellige former, farver og betræk, og på væggene hænger små malerier i rammer, der heller ikke er købt ind som et samlet sæt.

I reolen på første salen ligger brætspillene klar, og de varme lamper og gamle, mørke bjælker gør det store rum hyggeligt, selvom her er plads til mange.

Det kan minde lidt om at sidde hjemme hos sine bedsteforældre. Ikke nødvendigvis fordi dine bedsteforældre havde præcis de samme møbler, men fordi der er den samme ro over ting, som ikke behøver være nye eller passe perfekt sammen.

Og så er der bare noget rart ved caféer, der tør holde fast i deres egen stil.

Det gammeldags går også igen i menukortet. Her kan du få smørrebrød, stjerneskud, pariserbøf og gammeldags æblekage. Der er selvfølgelig også salater, burgere og vegetariske retter, men de velkendte caféklassikere har fået lov at blive.

Morgenmad med hjemmebagt maltbrød og øllebrød

På hverdage bliver det lange træbord midt i lokalet dækket op med GårdCafeens morgenbuffet. På bordet står der ost, fennikelsalami, kalkunpålæg, ymer, mysli, bærcoulis, frugt og rugbrød sammen med hjemmebagt maltbrød og rørt smør.

Og så er der øllebrøden. For på buffeten står en stor gryde med øllebrød, der serveres med flødeskum. Det er ikke lige det, man forventer at finde på en cafébuffet, men måske er det netop derfor, den er blevet så populær.

For øllebrøden passer rigtig godt til resten af stedet. Den er lidt gammeldags, meget hjemlig og kan vække minder om morgenbordet i barndomshjemmet. For andre er det måske første gang, de smager den.

Morgenbuffeten har været nomineret til Byens Bedste 2026. Den serveres mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.30 og koster 55 kr. Tilbuddet gælder ikke på helligdage.

Alle ugens dage frem til kl. 12 kan du også bestille caféens brunch, som findes i både en almindelig og en vegetarisk udgave.

Her må studiedagen gerne vare lidt længere

På førstesalen er der reserveret pladser til studerende, som køber caféens studietilbud. Andre gæster må selvfølgelig også gerne sidde der, men de store træborde og de mange pladser fungerer godt til både computere, bøger og en studiegruppe, der skal have styr på den næste opgave.

Nogle sidder koncentreret med hver sin computer, mens andre mest af alt ser ud til at nyde, at de kan mødes et sted, hvor der også er tid til at snakke.

Studiepladsen kan normalt købes mandag til fredag fra kl. 9.00 til 19.00, dog ikke på helligdage. Her får du en tallerken fra morgenbuffeten mellem kl. 9.00 og 10.30 og fri filterkaffe hele dagen. Så der er ingen grund til at pakke sammen, bare fordi den første kop er drukket.

Flere studerende er stamgæster. Personalet genkender dem, får sagt hej og høre lidt om, hvordan det går. Det er hyggeligt, og det gør meget ved et sted, når gæsterne ikke længere bare er ansigter, der kommer og går.

Halv pris på studiepladser resten af september

Fra den 16. til og med den 30. september får studerende 50 procent rabat på GårdCafeens studiepladser. Tilbuddet gælder mandag til fredag fra kl. 9.00 til 19.00 og inkluderer en tallerken fra morgenbuffeten mellem kl. 9.00 og 10.30 samt fri filterkaffe hele dagen.

Husk studiekort. Pladserne fordeles efter først til mølle.

Fra mødregrupper til pianobar

Gæsterne på GårdCafeen er en blandet flok. På hverdage kommer der mange studerende og de lidt ældre frokostgæster, mens weekenderne trækker flere børnefamilier til. Caféen har også fået mange nybagte mødre og mødregrupper blandt de faste gæster.

Der er puslerum og et mindre legeområde, og har man brug for lidt mere ro, er der sofaområder på første sal. Mødre må selvfølgelig også amme der, hvor de føler sig bedst tilpas.

Fredag aften er der pianobar med gratis entré. Pianisterne spiller de klassikere, som mange af os kender, og hvad der lige er stemning for den pågældende aften.

Nogle fredage bliver det til rolig musik omkring bordene. Andre gange kommer der gang i fællessangen, og bordene bliver rykket lidt til side, når nogen får lyst til en svingom. Det er meget uformelt, og dansegulvet findes egentlig først i det øjeblik, når nogen rejser sig.

Hvis du du være sikker på et bord til pianobaren, er det en god idé at bestille på forhånd.

Gårdhaven midt i Latinerkvarteret

Når vejret er til det, rykker cafélivet ud i gårdhaven. Her står træborde, bænke og stole på de gamle brosten mellem træer og planter. Små kulørte lamper hænger over gården, og tæpperne ligger klar på stolene.

Nogle pladser er under åben himmel, mens andre er overdækkede og har varmelamper. Det er meget praktisk i en dansk sommer, hvor solskin ikke nødvendigvis betyder, at regnen har taget resten af dagen fri.

Gårdhaven har flere små kroge, og bordene står ikke tættere, end at der stadig er luft omkring gæsterne. Om sommeren er det især herude, der er gang i den.

Både lokale og turister finder vej ind i gården, og mange af de udenlandske gæster har hunden med. Den må gerne komme med udenfor, og der bliver også fundet en skål vand frem.

Mens to kvinder kommer ind i gården, når den ene knap at se sig omkring, før hun siger:

“Ej, hvor er her bare hyggeligt.”

Og ja, hun har faktisk ret.

Gårdhaven er ikke sirligt indrettet med ens møbler og snorlige rækker. Her er brosten, træer, tæpper, farvede lamper og små kroge, hvor du kan finde en plads og blive siddende lidt længere. Helt perfekt til en cafe i Latinerkvarteret.

GårdCafeen ligger på Studsgade 6B i Latinerkvarteret.

Thomas Helmig åbnede de nye lokaler på TRAIN med et brag

Køen begyndte ved indgangen til det nye TRAIN, fortsatte gennem gården og gik helt ud og et godt stykke ned ad Spanien fredag aften ved 19-tiden. Forventningen kunne mærkes længe før dørene åbnede, for det her var ikke bare endnu en koncert med Thomas Helmig. For langt de fleste var det første gang, de skulle indenfor i TRAINs nye lokaler på Sydhavnen, og 1.200 gæster var klar til at indvie dem sammen med en kunstner, der gennem årtier har været en del af Aarhus.

“Tænk, at vi alle sammen er her for første gang,” hørte jeg en sige, mens vi stod i køen.

Det var præcis sådan, aftenen føltes. Som begyndelsen på noget nyt, men samtidig også som en aften fyldt med fælles minder, velkendte sange og fans, der har fulgt Thomas Helmig gennem en stor del af livet.

Hele Aarhus ventede udenfor TRAIN

Mange havde været ude at spise inden koncerten, og stemningen i køen var allerede høj. Der blev talt på kryds og tværs, folk forsøgte at finde venner længere fremme, og selv medarbejderne ved indgangen virkede oprigtigt glade for endelig at kunne tage imod publikum.

“Vi har manglet et sted som det her i Aarhus,” sagde en af gæsterne, mens en anden konstaterede, at “Sydhavnen bare er et kongested”.

I køen mødte jeg to mænd i 40’erne, som fortalte, at de var taget til koncert med deres mødre. Det var mødrene, der var de store Helmig fans, og de havde fulgt ham til koncerter gennem de seneste 20 år.

Et ægtepar var kørt hele vejen fra Odense. De havde egentlig planlagt koncerten sammen med en større vennegruppe, og deres 19-årige søn var også blevet sat til at sidde klar, da billetsalget åbnede. Billetterne forsvandt så hurtigt, at ingen af vennerne nåede at få fat i nogen. Sønnen var den eneste, det lykkedes for, og derfor endte ægteparret med at køre alene til Aarhus med de to billetter, han havde sikret dem.

Åbningen trak altså ikke kun aarhusianere til. Nogle var klar til at køre langt for at være med fredag aften.

Et nyt TRAIN med varme, plads og udsyn

Indenfor blev vi mødt af varme rød-orange farver, store barer og en koncertsal med balkoner i flere niveauer. Selvom salen er stor, føles den hverken kold eller upersonlig. Balkonerne går rundt langs siderne, så publikum kommer tættere på scenen, og selv oppefra føles det, som om man er en del af koncerten.

TRAINs direktør, Carsten V. Nielsen, bød velkommen med ordene om, at spillestedet nu var klar til at føje et nyt kapitel til byens musikhistorie.

Borgmester Anders Winnerskjold kom også på scenen og mindede om, at TRAIN oprindeligt åbnede i 1998 for at bringe rockmusikken tilbage til Aarhus. Det lykkedes dengang, og nu stod byen endnu en gang klar med en ny scene, der både skal give plads til de store navne og være med til at fostre fremtidens musikere.

“Det her er et vildt stykke aarhushistorie, vi alle sammen er vidner til her til aften,” sagde han.

Da man så ud over den fyldte sal, gav hans ord god mening. Der stod mennesker langs alle balkonerne, publikum var pakket tæt foran scenen, og spændingen steg, mens vi ventede på Thomas Helmig. For hvem kunne egentlig være mere oplagt til at åbne det nye TRAIN?

Thomas Helmig tilbage på en ny scene i Aarhus

Da Thomas Helmig og bandet gik på, ændrede stemningen i hele rummet sig. Publikum var med fra begyndelsen, og kontakten mellem scenen og salen blev kun stærkere, efterhånden som koncerten udviklede sig.

Det var tydeligt, at Thomas Helmig selv var påvirket af modtagelsen. Flere gange stod glæden nærmest skrevet i ansigtet på ham, og han lagde heller ikke skjul på, hvor meget det betød at få lov til at åbne det nye TRAIN.

På et tidspunkt fortalte han om sine første koncerter i Aarhus. Den allerførste spillede han i Mejlgade, da han var 17 år gammel. Dengang præsenterede han sig med ordene:

“Godaften, jeg hedder Thomas H, og jeg spiller kærlighedssange.”

Meget er sket siden den aften i Mejlgade. Sangene er blevet en del af utallige menneskers liv, og publikum foran ham denne aften rummede både dem, der har fulgt ham næsten fra begyndelsen, og dem, der er kommet til langt senere.

“Tusind tak for alle årene sammen med jer,” sagde han fra scenen.

Lige dér blev det tydeligt, hvor tæt Thomas Helmig og Aarhus hænger sammen. Scenen var helt ny, men forholdet mellem ham, byen og publikum er blevet bygget op gennem mange år.

En stemning, der næsten ikke kan forklares

Der findes koncerter, hvor man bagefter kan pege på enkelte øjeblikke og fortælle, hvorfor de fungerede. Og så findes der de aftener, hvor det hele bare går op i en højere enhed.

Sådan var det på TRAIN.

Hver gang Thomas Helmig og bandet gav lidt mere fra scenen, sendte de 1.200 mennesker i salen det hele tilbage igen. Der blev danset, råbt, klappet og sunget med, mens hænderne røg i vejret både foran scenen og oppe på balkonerne.

Det var tydeligt, at aftenen også gjorde noget ved Thomas Helmig. Han smilede, tog imod publikums begejstring og gav sammen med resten af bandet en koncert, hvor ingen virkede til at holde igen.

Jeg har oplevet mange koncerter, men det er længe siden, at jeg har stået midt i en stemning som den her. Den er svær at beskrive uden at få det til at lyde som en overdrivelse, men Thomas Helmig, bandet, TRAIN og publikum var ganske enkelt on fire.

Lyden sad lige i skabet

Og vi skal lige snakke om lyden. Selv midt i den store fællessang stod musikken klart, og balancen mellem bandet, vokalerne og rummet sad, som den skulle. Det nye TRAIN bestod sin første store prøve med 10 ud af 10 stjerner. Hvis det her var første tegn på, hvordan koncerterne kommer til at lyde i den nye sal, er der meget at glæde sig til.

Når Thomas Helmig holder fest

Da Thomas Helmig vendte tilbage til ekstranumrene, fortalte han, at han nogle gange hører sin egen musik blive spillet ud fra de åbne vinduer i gaderne, når han cykler gennem Aarhus og folk holder fest. Denne aften ville han i stedet spille noget af den musik, som selv bliver spillet, når han holder fest derhjemme.

Først kom Princes “1999”, og lige dér ramte han også noget hos mig. Den sang spillede jeg på cd igen og igen i 1989, hvor jeg selv boede et år i Aarhus. Af alle de sange, han kunne have valgt, kunne den næsten ikke have passet bedre til min egen aften.

Festen fortsatte med Kim Larsens “Hvis din far gi’r dig lov”, inden Thomas Helmig sluttede med “Stupid Man”.

På det tidspunkt var der ikke meget tilbage af den pæne koncertstemning. Folk sang med af fuld kraft, salen kogte, og det føltes, som om hverken publikum eller bandet havde lyst til at være dem, der sluttede festen.

TRAIN kunne ikke have valgt bedre

Da de sidste toner havde lagt sig, stod det klart, at TRAIN næppe kunne have fundet en bedre kunstner til at åbne de nye lokaler.

Thomas Helmig er en del af Aarhus, og selvfølgelig var aftenen fyldt med både minder og nostalgi. Men koncerten levede ikke kun af alt det, der allerede har været. Den viste også, hvad der kan ske, når et nyt spillested åbner dørene, bandet giver alt, og 1.200 mennesker er klar til at give det hele tilbage.

TRAIN fik ikke en forsigtig begyndelse. Det blev indviet med fællessang, dans, sved, glæde og en koncert, som mange af os kommer til at huske længe.

Porter’s åbner et nyt kapitel på Sydhavnen

Holdet bag Erlings gør klar til at åbne ny bar og scene

Bag de tunge røde gardiner venter et lokale på Sydhavnen, der ikke rigtig ligner noget andet i Aarhus. En scene med sort-hvidt zigzaggulv er omgivet af palmer, gamle sofaer, sennepsgule lænestole og små kroge, hvor man får lyst til at blive siddende lidt længere.

Her har holdet bag Erlings Jazz- & Ølbar gennem tre et halvt år arbejdet på Porter’s. En ny bar og scene på 500 kvadratmeter, der åbner på Sydhavnen den 3. september 2026.

Selv om der stadig er en uge til åbningen, er de fleste detaljer allerede på plads. Scenen er bygget, møblerne er rykket ind, og de sidste ting er ved at finde deres plads. Rundt omkring arbejder håndværkere videre, mens Jens Hofman Hansen tager imod og viser rundt.

Han er en del af holdet bag Porter’s, og lige nu fylder glæden mere end nervøsiteten.

“Jeg har nogle kunstnere, der har været herinde og lavet de vildeste værker, som gør mig glad helt dybt ind. Og så er vi faktisk meget langt og rigtig godt med i vores plan. Så hvor man måske kunne være nervøs, er jeg faktisk fuld af entusiasme,” fortæller han.

En bar, de selv har haft i tankerne

Porter’s er ikke kommet ud af et færdigt barkoncept, som blot skulle tilpasses et nyt lokale. Det meste er udviklet af holdet selv.

De har været med til at bygge scenen og baren, fundet møblerne i genbrug og skabt indretningen. De har også selv truffet beslutningerne om, hvordan stedet skal se ud, føles og bruges.

“Grundlæggende laver vi faktisk det hele selv. Vi laver scenen og baren selv. Vi har lavet hele indretningen selv og selv købt de ting, der skal købes ind. Vi bestemmer det hele selv her,” siger Jens.

Det er tydeligt at se, hvor meget arbejde der ligger bag. De mange sofaer, stole, skabe og borde ser ud, som om de altid har stået i de små grupper, men møblerne er samlet ad flere omgange gennem halvandet år.

En del er fundet i genbrugsbutikker forskellige steder i Danmark og fragtet hjem i bil. For som Jens konstaterer, findes der ikke lige en webshop, hvor man kan bestille hele Porter’s hjem med få klik.

Resultatet er et lokale, der ikke føles som en stor bar. I stedet er det delt op i små stuer og hjørner med hver deres møbler og udtryk. Nogle steder står nyere cafémøbler, mens andre kroge ligner noget, der kunne være hentet direkte fra mormors eller bedstefars stue.

Fra gamle biografer til Twin Peaks

De røde gardiner kan ses overalt. De løber langs væggene, indrammer scenen og deler lokalet op, så nye områder dukker frem, når man går rundt.

Inspirationen kommer blandt andet fra gamle biografer, klassiske jazzklubber og New York gennem flere årtier. Men midt i de velkendte referencer har der også sneget sig noget mere mystisk ind.

“Man vil finde visse elementer af Twin Peaks, hvis man kender den. Der er det zigzaggede gulv og masser af røde gardiner,” fortæller Jens.

Der er også kommet et asiatisk twist ind i indretningen og flere farverige kunstværker på væggene. Det gør, at Porter’s ikke ender som en kopi af en jazzklub fra en bestemt tid. Stedet har lånt inspiration fra flere verdener, men har samlet dem på sin helt egen måde.

Et stort sted, der skal føles hyggeligt

Der bliver plads til cirka 250 gæster i Porter’s. Alligevel er ambitionen ikke at skabe en stor og upersonlig bar.

De mange gardiner, gulvlamper, planter og grupper af gamle møbler er med til at bryde lokalet op. Men for Jens handler hygge ikke kun om indretning.

“Det allervigtigste er, at det skal være hyggeligt at gå ud en aften, og at det skal være muligt at tale sammen med dem, man går ud med. Det kan også være, at man møder nogen, som man falder i snak med. Det er det hele stedet er bygget op omkring.”

Porter’s skal derfor kunne rumme både venner på en almindelig aften, en første date, koncertgæster og dem, der blot kommer forbi for at få noget at drikke.

Aldersmæssigt forestiller Jens sig et bredt publikum. De yngre kan opleve stedet som anderledes og lidt mystisk, mens andre måske vil genkende møbler, farver og detaljer fra deres egen barndom.

Du behøver ikke vide noget om jazz

Musikken bliver en central del af Porter’s, men man behøver ikke kunne kende forskel på jazzens mange genrer for at føle sig hjemme.

“Man behøver absolut ikke at være jazzkender for at komme her. Det er ligesom, at man ikke behøver at være ølkender for at drikke en rigtig god øl,” siger Jens.

Jazz bliver brugt som en bred betegnelse. Der kommer både klassisk jazz, blues og musik med inspiration fra forskellige dele af verden. Porter’s skal kunne præsentere etablerede navne på den store scene, men der bliver også plads til upcoming musikere og jamsessions.

Det program, der allerede er offentliggjort, viser også bredden. Åbningsaftenen byder på Ibrahim Electric, og senere følger blandt andre Kalaha, Cornelia Nilsson Trio, Clapper og Jakob Dinesen og Albert Sanz Quartet.

Porter’s samarbejder også med Jazzselskabet Aarhus, og ønsket er, at stedet inden for det første år bliver en markant del af den danske jazzscene.

Men musikken skal ikke stå alene. Jens håber mindst lige så meget, at Porter’s bliver kendt som et sted, hvor aarhusianerne får gode aftener sammen.

14 øl og en ekstra hane til pilsneren

Bag den lange bar sidder der 15 haner, men der kommer 14 forskellige øl. Forklaringen er ganske enkel: Pilsneren får både den første og den sidste hane, så personalet kan skænke hurtigt, når der er travlt.

Udvalget får en overvægt af danske specialøl, blandt andet fra Bad Seed Brewing i Storvorde. Der kommer også øl fra udlandet, men helst brygget i Europa, så det ikke skal transporteres unødigt langt.

Selv om Porter’s går op i specialøl, skal man ikke føle, at man bliver sat til eksamen foran ølkortet.

“Vi har et princip om, at man aldrig må føle sig uvidende, når man skal vælge en øl,” fortæller Jens.

Det samme gælder i cocktailbaren. Her er der plads til både de klassiske valg og til at prøve noget nyt. Hvis man vil have en Aperol Spritz, kan man få det. Vil man lidt videre, peger Jens på en Italicus Spritz med bergamottebitter og bobler, der giver en smag, som har en bitterhed og en let sødme over sig.

En analog bar i en digital tid

En af de mindre detaljer fortæller måske mest præcist, hvad Porter’s gerne vil være.

Her kommer ingen store fjernsynsskærme til at tage opmærksomheden. Menukortet bliver trykt på papir, og dagens udvalg kan læses på tavlen bag baren.

“Det eneste sted, vi har en skærm, er på vores kaffemaskine, fordi den er så moderne, at det er sådan, man betjener den. Det lever vi så med. Men ellers er alt egentlig meget analogt her,” siger Jens.

Porter’s skal være et sted, hvor man kan lægge telefonen væk, høre musik og tale med den, man er kommet sammen med.

Navnet begynder på havnen

Placeringen på Sydhavnen er ikke tilfældig. Lokalet er fra begyndelsen indrettet med tanke på en jazzbar, og der er arbejdet med både akustik, adgangsforhold, varelevering og naboer.

Også navnet har flere forbindelser til stedet.

Porters var betegnelsen for de gamle havnearbejdere. Porter er samtidig en øltype, og navnet leder også tankerne hen på komponisten Cole Porter. På den måde samler navnet havnen, øllet og jazzen i ét ord.

Derudover er det nemt at udtale for de internationale gæster, der forventes at komme til området. Porter’s kommer nemlig til at ligge under det kommende Moxy hotel og tæt på Hotel Guldsmeden ved Kulbroen.

Dørene åbner den 3. september

Efter tre et halvt års arbejde nærmer det øjeblik sig, som holdet bag Porter’s har ventet på.

Torsdag den 3. september kl. 14.00 bliver de røde gardiner trukket til side, og de første gæster kan træde indenfor. Der bliver delt velkomstdrinks ud, inden DJ Aiiiso spiller fra kl. 15.00.

Om aftenen går Ibrahim Electric på scenen, og bagefter fortsætter DJ Danley Rubrix frem til kl. 02.00. Der er gratis adgang hele dagen, og koncerten med Ibrahim Electric begynder kl. 20.00.

Da Porter’s har plads til omkring 250 mennesker, anbefaler Jens, at man kommer i god tid, hvis man vil være sikker på at opleve koncerten.

“Vi har arbejdet på det i tre et halvt år, så selvfølgelig kommer det til at krible i maven. Nu går vi lige og pudser detaljerne af. Det bliver vidunderligt at åbne dørene og lukke folk ind.”

Porter’s er skabt som et sted, aarhusianerne får svært ved at forlade igen. Et sted til lange aftener, gode samtaler og den slags besøg, der begynder med én drink og slutter lidt senere end planlagt.

Praktiske oplysninger

• Porter’s åbner torsdag den 3. september 2026.
• Adresse: Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C
• Kapacitet: Cirka 250 gæster
• Se mere på Porter's hjemmeside

Aarhus Street Food fejrer 10 år som byens mødested

Mad fra hele verden, langborde og plads til både en hurtig frokost eller en hel aften. På 10 år er Aarhus Street Food vokset fra en tom garage til et af byens store samlingssteder. Onsdag den 19. august blev fødselsdagen fejret med gæster, musik, smagsprøver og en helt ny pavillon.

“Det er svært at forestille sig et Aarhus uden Aarhus Street Food.”

Sådan lød det fra borgmester Anders Winnerskjold, da han holdt tale ved Aarhus Street Foods 10-årsfødselsdag. Og ser du på, hvor mange forskellige mennesker, der i dag finder vej til den gamle garage ved rutebilstationen, giver ordene god mening.

Her mødes venner over en drink, kolleger til frokost og familier omkring langborde. Studerende finder et måltid, der passer til budgettet, mens turister går på opdagelse i de mange køkkener. Nogle bliver kun længe nok til at spise. Andre bestiller en ekstra omgang, finder plads til en is og ender med at blive hængende hele aftenen.

Som Anders Winnerskjold, nævnte i sin tale, så har Aarhus Street Food mere end 1,5 millioner besøgende om året. Det fortæller ikke kun noget om stedets popularitet. Det viser også, hvilken betydning den gamle garage har fået for Aarhus.

En fødselsdag helt i Street Foods ånd

Fødselsdagen begyndte med et VIP-arrangement for samarbejdspartnere, venner af huset og inviteret presse. DJ Zanjani spillede i den nye pavillon, mens gæsterne fandt plads ved langbordene og smagte på et udvalg af retter fra Street Foods forskellige madsteder.

Buffeten stod på pizza, smørrebrød og små retter med smage fra forskellige dele af verden. Samtalerne gik på kryds og tværs, og der var ingen stive rammer eller lange ceremonier.

Det var hyggeligt, afslappet og uformelt. Kort sagt en fødselsdag i Street Foods egen ånd.

Efter Anders Winnerskjolds tale fortsatte fejringen omkring bordene. Senere på dagen blev resten af byen inviteret med til fødselsdagspriser, gratis fadøl, aktiviteter og koncert med Marie Frank.

Fra tom garage til madsted med millioner af gæster

I et interview med Aarhus Inside fortalte direktør og ejer Kasper Kragelund om den hektiske sommer, hvor Aarhus Street Food blev skabt.

Lejekontrakten blev indgået den 1. juli 2016. Herefter havde holdet knap seks uger til at forvandle en tom garage til et madmarked, der kunne åbne under Aarhus Festuge.

Der blev arbejdet intenst, og ifølge Kasper Kragelund blev der også overnattet på stedet undervejs. Den 19. august 2016 kunne dørene endelig åbnes til de første ti forskellige køkkener.

Syv af de oprindelige madsteder er stadig en del af Aarhus Street Food her ti år senere. De var naturligvis også med, da fødselsdagen blev fejret.

I dag rummer stedet mere end 30 forskellige madsteder og barer. For Kasper Kragelund var det derfor noget særligt at kunne samle både dem, der har været med fra begyndelsen, og de mange mennesker, der er kommet til gennem årene.

“Jeg er superglad for, at vi kan være her og fejre det, og at det hele fungerer. Det er blevet et sted, som er så integreret i byen,” fortalte han.

Du behøver ikke vælge det samme, som resten af bordet

En af styrkerne ved Aarhus Street Food er, at en gruppe ikke først behøver at blive enige om, hvilken type restaurant, alle har lyst til at besøge.

Én kan vælge asiatisk, en anden kan gå efter pizza, mens en tredje får lyst til mad fra en helt anden del af verden. Alle kan gå på opdagelse mellem boderne, lade sig friste af dufte og retter og bagefter mødes omkring det samme bord.

Det gør det nemt at komme med både venner, børn, familie og kolleger. Der er plads til forskellige smage, appetitter og budgetter, uden at nogen behøver gå på kompromis med deres eget valg.

Når maden er spist, behøver besøget heller ikke være slut. Der er is, kaffe, kolde drikkevarer og mulighed for bare at blive siddende og hygge sig lidt længere.

Det er ikke et sted, hvor et bord nødvendigvis skal bookes, og aftenen planlægges på forhånd. Du kan komme forbi spontant, finde noget at spise og se, hvor længe besøget varer.

“Man kan komme og gå, og man kan have sin hund og sine børn med. Man kan sidde her et kvarter, hvis det er det, man skal, men man kan også sidde en hel aften og hygge,” forklarede Kasper Kragelund.

Et ærligt måltid, hvor flere kan være med

Da Aarhus Street Food åbnede i 2016, var en af kerneværdierne ifølge Kasper Kragelund at kunne tilbyde et ærligt måltid mad til 50 kroner.

Priserne har naturligvis ændret sig på ti år, men grundtanken er bevaret. Maden skal så vidt muligt være hjemmelavet, og de enkelte madiværksættere skal være stolte af det, de sender over disken.

“Vi er et sted med madentreprenører, der laver noget, de er stolte af, og laver så meget som muligt selv,” fortalte Kasper Kragelund.

De forskellige prisniveauer er også en del af forklaringen på, at Aarhus Street Food samler så bred en gruppe gæster. Du kan finde et helt måltid, men også nøjes med en mindre ret, en snack eller noget at drikke.

Det betyder noget i en by med mange unge og studerende. Det skal stadig være muligt at mødes omkring et måltid mad, selvom budgettet ikke rækker til en hel aften på en traditionel restaurant.

På fødselsdagen blev tiden skruet tilbage, da alle madsteder igen tilbød et måltid til 50 kroner.

Den nye pavillon med plads til flere

10-årsdagen handlede ikke kun om at se tilbage. Den var også en mulighed for at opleve den nye pavillon, som giver Aarhus Street Food omkring 150 ekstra siddepladser i al slags vejr.

Pavillonen har et råt udtryk med synligt træ, langborde og højt til loftet. Den passer godt til omgivelserne og til den lidt upolerede stil, som altid har været en del af stedets identitet.

Kasper Kragelund fortalte, at der arbejdes med planer om at udsmykke pavillonen med kunstværker skabt af lokale kunstnere. Inspirationen kan blandt andet komme fra de gavlmalerier, der allerede sætter farve på Aarhus.

De ekstra siddepladser skal først og fremmest give mere plads på de travle dage, hvor det kan være svært at finde et ledigt bord. Men pavillonen åbner også for nye muligheder.

Her skal der blandt andet kunne holdes bryllupper, konfirmationer, firmafester og andre arrangementer med mellem 100 og 150 gæster. Der er egen bar, og maden kan naturligvis hentes fra de mange køkkener få meter derfra.

Rammerne er nye, men idéen er genkendelig: Du samler mennesker omkring bordene, fylder dem med forskellige retter og lader resten af aftenen udvikle sig derfra.

Street Food er blevet en del af Aarhus

I sin tale takkede Anders Winnerskjold ejerne, medarbejderne, samarbejdspartnerne og de mange madiværksættere, der gennem ti år har været med til at skabe Aarhus Street Food.

Han fremhævede også stedet som et af de steder, byens gæster søger mod, når de besøger Aarhus. Men Aarhus Street Food er ikke kun blevet en attraktion for turister. Det er i lige så høj grad blevet et sted, aarhusianerne selv vender tilbage til.

Det er blandingen, der gør stedet særligt. Turister sidder ved siden af lokale, studerende deler bord med børnefamilier, og en hurtig frokost kan uden videre udvikle sig til en lang eftermiddag.

Meget er sket, siden dørene til den tomme garage blev åbnet i 2016. Der er kommet flere køkkener, flere gæster og nu også en ny pavillon.

Den uformelle Street Food ånd er til gengæld den samme. Du kommer, som du er, vælger det, du har lyst til, og finder plads ved bordet.

Idéen begyndte hos Britt og Thomas

Aarhus Street Food blev ikke skabt af en person. Idéen begyndte hos Britt Vorre og Thomas Bendtsen efter en familietur til London i 2014, hvor et besøg på Borough Market satte tankerne i gang. Aarhus skulle have sit eget uformelle madmarked med plads til smage fra hele verden.

Året efter sagde de deres job op og kastede deres tid, kræfter og opsparing ind i projektet. I foråret 2016 kom Kasper Kragelund med som hovedinvestor og forretningspartner. Hans investering var afgørende for, at planerne kunne blive til virkelighed, og at den tomme garage kunne forvandles til Aarhus Street Food.

Da dørene åbnede i august 2016, stod Britt Vorre med ansvaret for den daglige drift, mens hun og Thomas Bendtsen fortsatte arbejdet med at udvikle markedet og skabe rammerne for de mange madiværksættere. Kasper Kragelund bidrog gennem årene som investor og bestyrelsesformand.

Britt Vorre og Thomas Bendtsen var en del af Aarhus Street Food frem til slutningen af 2024, hvor deres tid i virksomheden sluttede. Kasper Kragelund overtog herefter ansvaret som direktør og er i dag den største ejer.

Aarhus Street Food

• Åbnede den 19. august 2016
• Adresse: Ny Banegårdsgade 46 i Aarhus
• Begyndte med ti forskellige køkkener
• Syv af de oprindelige madsteder er stadig med
• Har i dag mere end 30 madsteder og barer
• Heraf er 25 madsteder og seks barer
• Har mere end 1,5 millioner besøgende om året
• Den nye pavillonillon giver omkring 150 ekstra siddepladser

Madoplevelser i Den Gamle By fra hotdogs til flødeskumskager

Et besøg i Den Gamle By er ikke kun en oplevelse gennem forskellige perioder af Danmarkshistorien. Undervejs kan du også smage dig gennem flere årtier med klassisk dansk smørrebrød, gammeldags konditorkager, hotdogs og pizza fra det lokale pizzeria.

Her finder du ikke ét samlet madområde. Spisestederne ligger rundt omkring i kvartererne og er en del af fortællingen om den tid, som det enkelte kvarter repræsenterer. Du kan spise frokost i hyggelige gammeldags stuer, sætte dig med en jordbærtærte i et konditori fra 1970’erne eller snuppe en hotdog ved pølsevognen.

I denne guide har vi samlet nogle af de madoplevelser, som du kan finde i Den Gamle By.

En rigtig pølsevognshotdog i 1974-kvarteret

Der findes mad, som man i princippet sagtens kan lave derhjemme, men som aldrig kommer til at smage helt på samme måde. Sådan er det med hotdogs.

Hotdogs, som man får fra en rigtig pølsevogn, smager bare helt specielt. Det er kombinationen af den grillede pølse, det varme brød, dressingen, de ristede løg og agurkesalaten, men det er også hele oplevelsen omkring den. Der er noget helt særligt ved at stå ved en pølsevogn med en hotdog i hånden, mens man forsøger at spise den, uden at det halve af fyldet ender på jorden eller ned ad jakken.

Pølsevognen i Den Gamle By står i 1974-kvarteret og passer perfekt ind mellem butikkerne og de øvrige huse fra perioden. I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark. I dag er der knap så mange tilbage og mest i storbyerne, men pølsevognen har heldigvis stadig en helt særlig plads i den danske madkultur.

Her kan du få den klassiske pølsevognsoplevelse med en hotdog og en kold Cocio. Det bliver næsten ikke mere dansk.

Dansk frokost på Restaurant Gæstgivergården

Hvis du er mere sulten og gerne vil sidde ned til en rigtig frokost, finder du Restaurant Gæstgivergården i den ældre del af Den Gamle By.

Restauranten serverer traditionel dansk mad med udgangspunkt i historiske kogebøger. På menukortet finder du både lune og kolde frokostretter samt klassisk smørrebrød. Nogle af retterne tager dig tilbage i tiden, hvor opskrifterne blev fundet frem i Frøken Jensens kogebog, og hvor frikadeller og kartofler var en naturlig del af frokostbordet.

Hvis du hører til den lidt ældre generation, er du sikkert vokset op med dansk smørrebrød og mange af de klassiske retter, der serveres på Gæstgivergården. Heldigvis er smørrebrødet ikke gået af mode. Tværtimod har det fået et comeback og findes i dag på menukortet hos mange spisesteder i både Aarhus og resten af landet.

Og selvom et stykke rugbrød måske ikke lyder som det mest mættende måltid, skal man ikke undervurdere dansk smørrebrød. Når brødet bliver dækket af fisk, kød, rejer, grønt, dressing og pynt, kan et enkelt stykke sagtens udgøre en hel frokost.

Restaurant Gæstgivergården er indrettet med gammeldags, hyggelige stuer, hvor det næsten føles, som om du er trådt ind i et privat hjem fra en anden tid. Du kan spise i De Gamle Stuer eller i den mere moderne Pejsestue. Når vejret er godt, kan det anbefales at sidde i gårdhaven, og har du børn med, kan de lege i Dyrefolden, mens de voksne slapper af.

Der findes vegetariske retter på menukortet, og der kan også tages hensyn til allergener og intolerancer.

Flødeskumskager og jordbærtærter hos Café Bonnich

I 1974-kvarteret finder du også konditoriet Café Bonnich. Når du står foran montren med de lækre kager, kan det være svært at beslutte, hvilken kage der skal med hen til bordet.

Caféen er indrettet med det originale interiør fra Café Bonnich i Aabenraa. Det er ikke en moderne kaffebar med rå vægge og minimalistiske møbler, men et rigtigt hyggeligt konditori, som det kunne se ud i 1970’erne.

I montrerne står klassiske flødeskumskager som gåsebryst, medaljer og napoleonshatte. Udvalget varierer efter årstiden, og om sommeren kan du også smage store flødeskumskager med jordbær og de klassiske jordbærtærter.

Alle kager bliver lavet af Den Gamle Bys egen konditor med udgangspunkt i historiske opskrifter. Derfor er Café Bonnich ikke kun et sted, hvor du kan stille sukkertrangen. Konditoriet er også en del af fortællingen om, hvilke kager danskerne bestilte, når der skulle hygges eller fejres noget særligt.

Bag konditoriet ligger et lille serveringslokale, hvor du kan slå dig ned med kage, kaffe, te eller varm chokolade. Her kan du holde en pause, inden turen fortsætter gennem gaderne.

Hvis du ikke har plads til mere kage, er der masser af muligheder for at købe noget lækkert med hjem. På hylderne i konditoriet står poser med blandt andet småkager og kringler, som kan gemmes til kaffen de næste par dage.

Pizza og pommes frites i 2014

Når du går igennem 1974-kvarteret og videre mod Dronning Margrethes Gade, ændrer madoplevelsen sig også. Her ligger Napoli Pizza på hjørnet af gågaden.

Pizzeriaet repræsenterer et spisested, som de fleste danskere kender, og som stadig er en fast del af bybilledet. Gennem flere årtier blev det lokale pizzeria en fast del af de danske byer, og omkring 2014 var pizzeriaet en af de mest almindelige butikstyper i gadebilledet.

Napoli Pizza er indrettet med inspiration fra fire pizzeriaer på Lolland-Falster. Her kan du blandt andet købe forskellige pizzaer, pommes frites og is. Pizzaerne er i en størrelse, som sagtens kan udgøre et helt måltid, og de kommer ud af den varme ovn med en sprød kant og godt med fyld. Der er også mulighed for at bestille pizza med glutenfri bund.

Napoli Pizza er et oplagt stop, hvis du gerne vil have noget velkendt og mættende, eller hvis familiens yngre medlemmer ikke er helt så begejstrede for tarteletter og dansk smørrebrød.

Tag en pose bolcher med hjem

Inden turen går ud af Den Gamle By, kan du passende lægge vejen forbi souvenirbutikken og tage en pose bolcher med hjem.

Her står poser med bolcher i mange forskellige farver og smagsvarianter. Du kan blandt andet finde citronbolcher, rustne søm og blandinger med de klassiske bolsjer, som mange vil kunne huske fra barndommen.

Udvalget er så stort, at det næsten kan være svært at vælge. Til gengæld er bolcherne nemme at tage med hjem i tasken, og så kan du sidde et par dage senere med et bolche i munden og mindes turen gennem Den Gamle By.

Madoplevelser som en del af historien

Det særlige ved at spise i Den Gamle By er, at maden ikke står alene. Pølsevognen, smørrebrødet, konditorkagerne og pizzaen bliver en del af den tidsrejse, som allerede finder sted omkring dig.

Du kan begynde med en klassisk dansk frokost, fortsætte med en flødeskumskage fra 1970’erne og senere stå med en pizza i et pizzeria fra 2014. Eller du kan gøre det helt enkelt med en hotdog og en Cocio ved pølsevognen.

Det er velkendt mad, som de fleste af os har et forhold til, men i Den Gamle By bliver den samtidig en lille smagsprøve på vores fælles historie.

Guiden er lavet i samarbejde med Den Gamle By.

Praktisk information om spisesteder i Den Gamle By

• Adresse: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.
• Spisesteder i guiden: Pølsevognen, Restaurant Gæstgivergården, Café Bonnich og Napoli Pizza.
• Vegetariske muligheder: Findes blandt andet på Restaurant Gæstgivergårdens menukort.
• Glutenfri mulighed: Napoli Pizza tilbyder pizza med glutenfri bund.
• Medbragt mad: Den Gamle By har områder, hvor medbragt mad kan nydes.
• Åbningstider: Spisestedernes åbningstider kan variere efter sæson og dag.
• Entré: Der skal betales entré til Den Gamle By for at besøge spisestederne.
• Læs mere: Se aktuelle åbningstider, menukort og praktiske oplysninger på Den Gamle Bys hjemmeside.

Midt i Aarhus har et gammelt autoværksted fået nyt liv med AUTO

Anne og Frank drømmer om at skabe byens nye kulturelle ladestation

Bag de gamle værkstedsporte, få minutters gang fra Banegården, står mennesker med kaffekopper i hænderne og taler sammen, mens andre nysgerrigt bevæger sig rundt mellem keramik, planter og kunstværker. Udenfor står små fyrretræer i flettede kurve på asfalten ved siden af brændekurve og en rustfarvet ildskål, der først senere på aftenen skal tændes. Det ligner hverken et klassisk galleri eller en café, som lige er åbnet. Faktisk er det svært helt at sætte ord på, hvad AUTO er.
For Anne og Frank, der står bag det nye kultursted, har aldrig haft ambitioner om at åbne et traditionelt galleri. De har ønsket at skabe et sted, hvor mennesker mødes og får lyst til at sætte tempoet ned.

En drøm, der begyndte længe før bygningen

Da jeg talte med Anne og Frank nogle uger før åbningen af AUTO, var lokalerne stadig præget af værktøj og lange to do-lister. Alligevel var det tydeligt, at samtalen ikke gik på vægge, inventar eller økonomi. De talte om mennesker.

Anne og Frank har været gift i mange år og har tre børn sammen, men de har aldrig tidligere haft mulighed for at arbejde sammen, selvom det har været et stort ønske.

Da de fandt det gamle autoværksted midt i Aarhus, gik mange af de idéer, de hver især havde båret rundt på, pludselig op i en højere enhed. Anne havde længe manglet plads til sit galleri og sit keramiske arbejde, mens Frank drømte om værksteder, hvor han kunne arbejde med træ, metal og de gamle biler, han holder af. Her var der plads til begge dele. Men også til meget mere.

Nærvær

Når Anne fortæller om AUTO, vender hun igen og igen tilbage til det samme ord. Nærvær.

Som uddannet keramiker og med mange års erfaring fra arbejdet med sårbare unge har hun oplevet, hvordan kreativitet kan skabe ro og fællesskab. Hun har arbejdet med unge med blandt andet autisme og skolevægring, men undervejs opdagede hun, at behovet for at mødes om noget håndgribeligt ikke kun fandtes hos den målgruppe.
Hun kunne se det hos sine egne børn, hos deres venner og hos de voksne omkring sig.

"Vi har mødt alt for meget i systemerne med, at der er nogen, der altid har noget, man skal. Vi kunne egentlig godt tænke os, at der ikke er noget, man skal. Men at der er noget, man kan," siger hun.

Den tanke mærker du allerede, når du træder ind ad døren.

Ingen skynder på dig. Der er ingen fast rute gennem udstillingen, og ingen forventning om, at du skal forstå kunsten for at være der. Du kan gå på opdagelse, slå dig ned med en kop kaffe eller falde i snak med én af de andre gæster.

Bygningen fortæller stadig sin egen historie

Noget af det første, der fanger blikket, er faktisk ikke kunsten. Det er selve bygningen.

Anne og Frank kunne have malet væggene hvide og skabt et klassisk galleri, men de har valgt noget helt andet. De afskallede vægge og de rå mursten har fået lov til at blive en del af oplevelsen. Man kan stadig fornemme, at der engang blev skruet i motorer herinde, selv om rummet nu er fyldt med keramik, planter og mennesker.

Her på åbningsdagen står der et gammelt træbord midt i lokalet, med en stor keramikvase fyldt med sommerblomster. Et lille bed med krydderurter bryder gulvet, og flere steder står keramikskåle og kunstværker ved siden af hinanden med sporene fra det tidligere værksted.

Et galleri, som hele tiden skal forandre sig

Selvom dørene netop er åbnet, ser Anne og Frank ikke AUTO som et færdigt projekt. Tværtimod.

De beskriver stedet som et rum i konstant udvikling, hvor udstillinger og aktiviteter løbende vil ændre sig. Om nogle måneder vil der være nye kunstnere på væggene, andre workshops og måske helt nye idéer, som ingen af dem endnu har tænkt.

Det første år handler om at mærke byen. De vil finde ud af, hvad aarhusianerne savner, og lade stedet vokse sammen med dem, der bruger det. Derfor bliver programmet en blanding af keramikworkshops, pop up-arrangementer og fællesspisninger, hvor man ikke nødvendigvis kommer for at producere noget perfekt, men for at være sammen om processen.

Anne lægger heller ikke skjul på, at hun gerne vil gøre op med forestillingen om, at et galleri er et sted, hvor man skal liste rundt og være bange for at sige noget forkert.

De kunstnere, der udstiller hos AUTO, er etablerede navne, men stemningen skal være alt andet end elitær.
"Det fine kulturelle bliver koblet med det folkelige. Man skal ikke gå og føle, at hvis man kommer på et kunstgalleri, så er det for fint," fortæller hun.
Og den tanke passer rigtig godt til resten af stedet.

Her hænger kunstværker side om side med gamle værkstedsvinduer, og man får lige så meget lyst til at sætte sig ned og tale med de mennesker, man er kommet sammen med, som til at studere værkerne på væggene.

En del af byens kulturliv

Selvom AUTO har sin egen identitet, ser Anne og Frank ikke stedet som en konkurrent til byens øvrige kulturtilbud. Tværtimod håber de, at det bliver et sted, hvor oplevelser begynder.

De drømmer om små forarrangementer før koncerter i Musikhuset, kunstoplevelser, der giver et nyt perspektiv på aktuelle udstillinger, og aftener, hvor mennesker mødes omkring et måltid, inden de går videre ud i byen.

AUTO skal ikke holde gæsterne for sig selv. Det skal sende dem videre med nye indtryk og mere energi, end da de kom.

Anne og Frank ved ikke præcis, hvordan stedet ser ud om et år. Det virker heller ikke som noget, der virker til at bekymrer dem.
De har skabt rammerne. Resten håber de, at menneskerne kommer til at forme.

Her finder du AUTO

• Adresse: Banegårdsgade 9, 8000 Aarhus C
• Sommeråbningstider: torsdag 13-17, fredag 13-17, lørdag 11-14
• Instagram

Ulydig - Kroppen i punk af Marie Arleth Skov på ARoS

Når du træder ind i den nye udstilling hos ARoS, vil du opleve, at det ikke er en udstilling, som du normalt ser på museet. Her er væggene malet mørkegrå og den hvide tekst på væggen, giver dig en historisk baggrund for værkerne. Ved den første væg kan du læse om punkens opståen, imens dine øjne vænner sig til det dæmpede lys i udstillingen. “NO FUTURE” står der på den første væg og du mærker med det samme, at udstillingen vil fortælle om mere end punkmusik og mode.

“Ulydig. Kroppen i punk” er en forskningsbaseret udstilling af kurator Marie Arleth Skov og er resultatet af hendes tre-årige postdoc forskningsprojekt i samarbejde mellem ARoS og Aarhus Universitet. Den samler 130 værker, herunder fotografi, film, smykker, fanzines m.m.

Subkulturen, der startede en revolution

Punk opstod i 70’erne som et oprør mod samfundsnormer, manglende frihed, etablerede autoriteter og retten til egen krop. En hel generation havde mistet troen på deres fremtid i en tid med økonomisk krise, politisk uro og høj ungdomsarbejdsløshed. En subkultur opstod med sloganet “NO FUTURE” og gør-det-selv (DIY) blev kernebegrebet, der opfordrede alle til at deltage i musik, visuel-, scene- og samtidskunst og samfundsorganisation. Fanzinerne dukkede op, så radikale ideer blev spredt direkte og social aktivisme blev brugt til at bekæmpe alt fra fascisme og krig, til queer-rettigheder og miljømæssig retfærdighed.

Man behøvede ikke nødvendigvis at sige noget, for at deltage i aktivismen. Ens udseende blev et udtryk for oprør. Udstillingen bærer mange ansigter af unge mennesker, hvor dette tydeligt kan ses. Du bemærker hurtigt de mange unge med utraditionelle frisure, sort og hård makeup, iturevet tøj og accessories med ukonventionelle materialer som sikkerhedsnåle, læder og tunge kæder. Og når du studerer hvert billede og tilhørende tekst, bliver det klart, at punk var et talerør for de tavsgjorte. En rå og kompromisløs udtrykningsform for det samfundet ihærdigt forsøgte at gemme væk.

Punk bag muren

Dette bliver især tydeligt i udstillingens blik på punkmiljøet i Østberlin. Under DDR (Deutsche Demokratische Republik) udviklede punk sig til en af de mest markante og forfulgte undergrundsbevægelser. Unge østtyskere som modsagde manglende frihed, tvang og censur, brugte punkmusikken og moden som et frirum for oprør. Punkkunstnere blev overvåget og fik udstillingsforbud.

Det kan lyde som en fortælling fra en fjern fortid, men også her er parallellerne til nutiden svære at ignorere. I dag ser vi stadig bøger blive bandlyst og kunstnere blive mødt med censur og modstand, fordi deres værker udfordrer normer, magt eller ideologier. Som man vandrer gennem udstillingen, kan man mærke en rå energi fra de mange sjæle i værkerne, der blot forsøgte at skabe en tilstedeværelse i, ikke at høre til.

Læg især mærke til den fysiske opsætning, værkerne hænger på. Det ligner et aluminium stillads og støtter det rå og ærlige tema, udstillingen kommer med. Men når du kigger nærmere på stilladset, står du med en modstridende følelse og undring over, om det er ved at blive bygget op eller taget ned. Det er præcis det udstillingen i sin essens viser, den ærlige og rå drivkraft der ligger dybt i punken.

Brud med den naturlige kvindekrop

På næste væg i udstillingen står der “Kroppen som lærred” og det er præcis, hvad man møder. Noget af det mest tankevækkende ved udstillingen er dens blik på kvindekroppen, der opleves som en radikal afvisning af normativ femininitet. Kvinder generobrede deres krop fra samfundets forventninger og normer, gennem brugen af deres fysisk tilstedeværelse, mode og konfronterende optrædener, som underminerede patriarkaisk kontrol og udtrykkede kropslig autonomi.

I denne del af udstillingen er det dyriske særligt tydeligt. Punkens fascination med det dyriske viser et modstandsspil, med det vilde og det utæmmede på den ene side og det begrænsede og indespærrede på den anden. Fugle er et gennemgående tema og du kan betragte værker, hvor fuglens vinger bruges som et symbol på frihed og værker, hvor den bruges som et symbol på magt.

En af de fotografier, som jeg selv blev mest berørt af, var Nina Sten-Knudsens nålesmykker. Hun lavede blandt andet en halskæde af nåle og bar dem selv, spidsene pegede både udad og indad, så de gjorde ondt, hvis nogen prøvede at røre hende. Det demonstrerede, hvordan hun havde det mod sig selv og verden dengang.

Foto: Christina

Natten som frirum

Til sidst i udstillingen kommer du ind i et separat, afskærmet rum, hvor natten hersker. De sociale normer, der skal navigeres i om dagen, forsvinder. Freaks og udstødte kunne mødes i mørket, uden at nogen krævede en forklaring. Punkens fotografi og mode brugte fetishelementer som provokation og BDSM som en kunstnerisk undersøgelse af magt og afmagt. Men midt i al sin uro, var punkens krop også romantisk, intim og sårbar. Patti Smith sang engang, at natten tilhører de elskende og et sted i det citat gemmer hele rummets stemning sig.

Punk føles ikke som fortid på ARoS

I en tid hvor højreekstremisme ses mere og mere i politik, tradwives og den “guddommelige” kvindekrop overtager unges sociale medier, stigende geopolitisk uro grundet oliekonflikter og faldende arbejdsglæde, er udstillingen mere aktuel end nogensinde. Når man ser værkerne i dag, er det svært ikke at spørge sig selv, hvor langt vi egentlig er kommet.

For selvom årtier er gået siden punkens storhedstid, er kvindekroppen stadig omgivet af stærke normer, forventninger og holdninger. Måske er det netop derfor, Ulydig rammer så stærkt. Den fortæller ikke alene historien om en subkultur fra fortiden, men minder os også om, at mange af de kampe, punken tog op, stadig er højaktuelle.

Baggrundsmusik, der spilles under udstillingen:

• Sex Pistols – “God Save the Queen”, 1977
• X-Ray Spex – “Oh Bondage! Up yours!”, 1977
• Sham 69 – “Angels with Dirty Faces”, 1978
• Nina Hagen – “Unbeschreiblich Weiblich”, 1978
• The Clash – “London Calling”, 1979
• Kliché – “Bodyguards”, 1980

Hvis du vil opleve Ulydig selv

• Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum, Niv. 5 (Focus).
• Periode: 27. juni 2026 - 13. december 2026.
• Kurator: Marie Arleth Skov.
• Billetter: Gratis med årskort eller inkluderet i
  entrébilletten til ARoS.