AAI logo til mobil

Partnerskab og priser 2026/27

Nå ud til mennesker, der leder efter noget at opleve i Aarhus

Aarhus Inside er et lokalt digitalt oplevelsesmagasin om byliv, kultur, mad, natur, mennesker og oplevelser.
Vi samarbejder med virksomheder, restauranter, butikker, kulturinstitutioner, spillesteder, hoteller og arrangører, der gerne vil være synlige over for dem, som aktivt leder efter inspiration til oplevelser, spisesteder, kultur og arrangementer i Aarhus og omegn.

Et samarbejde med Aarhus Inside handler ikke kun om synlighed her og nu. Artikler, guides og videoer kan fortsat findes gennem Google, AI-søgninger og Aarhus Inside længe efter, at indholdet er udgivet.

Aarhus Inside

Priser for samarbejde

Aarhus Inside i tal

Aarhus Inside i tal

390.000+


besøgende de seneste 12 måneder

780.000+


sidevisninger de seneste 12 måneder

240.000+


besøgende fra organiske søgninger

33.000+


registrerede klik videre til eksterne hjemmesider og billetsider

6.000+


modtagere af Aarhus Inside nyhedsbrev

50-60 %


typisk åbningsrate på nyhedsbrevet

Derfor arbejder virksomheder sammen med Aarhus Inside

Indhold, der bliver fundet

En stor del af trafikken til Aarhus Inside kommer fra organiske søgninger. Ifølge vores seoværktøj ligger Aarhus Inside blandt Googles 10 første resultater på mere end 4.600 søgeord og blandt de tre første på knap 900 søgninger.

Læsere, der klikker videre

Aarhus Inside skal ikke være endestationen. Målet er også at sende læserne videre til restauranter, oplevelser, billetkøb og virksomheder. De seneste 12 måneder er der registreret mere end 33.000 klik videre fra Aarhus Inside.

Synlighed gennem flere kanaler

Et samarbejde kan kombineres med artikel, guides, eventkalender, nyhedsbrev og sociale medier. Relevant indhold kan dermed møde læserne flere steder.

Indhold med længere levetid

En artikel eller guide forsvinder ikke efter et døgn i et socialt feed. Indholdet ligger permanent på Aarhus Inside og kan fortsætte med at blive fundet gennem søgninger og interne guides.

“Vi har haft et langvarigt og givtigt samarbejde med Christina og Aarhus Inside, som er til stor gavn for begge parter. Samarbejdet er en naturlig forlængelse af vores arbejde med at formidle ARoS' kunst og udstillinger til vores mange gæster – i denne sammenhæng særligt aarhusianerne. Vi oplever, at vores udstillinger og events bliver formidlet med ægte nysgerrighed, høj faglighed og lokal forankring, og det sætter vi utrolig stor pris på."

Ida Fuglsang Møller
Presse og kommunikationsmedarbejder, ARoS
Gæster samles omkring den store bar i The Ballroom

Samarbejd med Aarhus Inside

Oplevelsesartikel

3.500 kr ekskl. moms

For virksomheder, oplevelser og steder, der har en historie, vi skal ud og opleve eller fortælle ordentligt.
Artiklen bliver lavet på baggrund af et besøg, en oplevelse, et interview på stedet eller et telefoninterview. Hvis Aarhus Inside ikke selv fotograferer, leverer samarbejdspartneren billeder.

  • Redaktionel oplevelsesartikel på Aarhus Inside
  • Interview, besøg eller research
  • SEO-tilpasning af artiklen
  • Link til virksomhedens hjemmeside eller billetside
  • Forsideplacering i forbindelse med udgivelsen
  • Deling på Aarhus Insides sociale medier
  • Omtale i ét nyhedsbrev
  • Permanent artikel på Aarhus Inside

Vi skriver ikke færdigleverede reklameartikler. Aarhus Inside står for vinkling, interview og redaktionel udformning.

Nyhedsbrev

1.500 kr. ekskl. moms

Aarhus Inside sender nyhedsbrev ud til mere end 6.000 modtagere hver fredag. Nyhedsbrevet udkommer på dansk og engelsk. Det har en åbningsrate på mellem 50-60 %. En partnerplacering består af billede, kort tekst og CTA/link.

 

  • Partnerplacering i ét nyhedsbrev
  • Billede
  • Kort redigeret tekst
  • Link/CTA til billetkøb, booking eller hjemmeside
  • Kommercielle placeringer markeres tydeligt som samarbejde.

Placering i guide

Fra 2.000 kr ekskl. moms

Aarhus Inside har både helårsguides og store sæsonguides som Halloween, jul, nytår, ferieoplevelser og oplevelser for forskellige målgrupper. En guideplacering kan give synlighed netop i den periode, hvor læserne aktivt leder efter den type oplevelse.

  • Omtale i relevant guide
  • Link til relevant artikel, billetside eller hjemmeside
  • Placering i den aftalte sæson eller periode
  • Løbende opdatering af relevante oplysninger i perioden

Vores guides får mellem 12.000 og 17.000 besøgende.

Vejledende pris: almindelig guide 2.000 kr. / stor sæson- eller højtrafikguide 2.500 kr. Redaktionelle omtaler kan fortsat udvælges uafhængigt af betalte placeringer.

Reel / video

2.300 kr. ekskl. moms

En kort video produceret og publiceret på Aarhus Insides egne sociale kanaler.

  • Optagelse på stedet
  • Redigering
  • Tekst/caption
  • Publicering på Aarhus Insides Instagram og Facebook
  • Publicering på Aarhus Insides Youtube

Organisk rækkevidde varierer fra video til video, og Aarhus Inside garanterer derfor ikke et bestemt antal visninger. 

Videoen må gerne deles på samarbejdspartnerens egne sociale medier, når Aarhus Inside tagges eller krediteres. Brug af videoen i betalt annoncering aftales særskilt.

6 måneders samarbejde

11.500 kr. ekskl. moms

Til virksomheder og kulturaktører, der ønsker løbende synlighed over en længere periode uden at binde sig for et helt år.

 

  • 2 oplevelsesartikler
  • 2 nyhedsbrevsplaceringer
  • 2 reels til social medier og artikler
  • Deling på sociale medier ved begge udgivelser
  • 1 guideplacering, hvis relevant guide findes på Aarhus Inside
  • Relevante events i kalenderen (max 10 events)
  • Links til hjemmeside eller billetkøb
  • Løbende koordinering af indhold

Årligt partnerskab

22.000 kr. ekskl. moms pr. år

Et løbende samarbejde for virksomheder og kulturaktører, der ønsker synlighed på flere tidspunkter gennem året.

  • 4 oplevelsesartikler i løbet af året
  • 4 nyhedsbrevsplaceringer
  • 4 reels til social medier og artikler
  • Deling på sociale medier ved artiklerne
  • 2 guideplaceringer, hvis relevant guide findes på Aarhus Inside
  • Relevante events i Aarhus Insides eventkalender (max 24 events)
  • Links til billetkøb, booking eller hjemmeside
  • Løbende synlighed hen over året
  • Fast kontakt og planlægning af årets indhold

Indhold og udgivelsestidspunkter planlægges sammen, så synligheden fordeles på de perioder, der er vigtigst for samarbejdspartneren. Reels/video er ikke automatisk inkluderet og kan tilkøbes eller indgå i en større individuel aftale.

Kampagne

5.500 kr. ekskl. moms

Til åbninger, premierer, sæsoner, festivaler, større events, restauranter og oplevelser, hvor virksomheden gerne vil mere end en enkelt artikel.

 

  • Én oplevelsesartikel, ud fra interviews og egne oplevelser
  • Én reel/video
  • Én partnerplacering i nyhedsbrev
  • Deling på Aarhus Insides sociale medier
  • Link til billetkøb, booking eller hjemmeside
  • Relevant event i kalenderen, hvis der er et event
  • Guideplacering, hvis der findes en relevant Aarhus Inside guide

Kultur-, event- og virksomhedspartnerskaber

Pris efter omfang

For større virksomheder, kulturinstitutioner, festivaler og arrangører sammensætter vi længere samarbejder efter behov.

  • Artikler og interviews
  • Guides
  • Video
  • Nyhedsbrev
  • Eventkalender
  • Løbende synlighed over en sæson eller et helt år

Indhold og pris aftales ud fra omfang og målgruppe.

“Aarhus Inside formidler byens oplevelser med nysgerrighed og originalt indhold – noget, der bliver længere og længere imellem i det digitale landskab."

Nina Lykke Sørensen
Digital redaktør, Den Gamle By

Events på Aarhus Inside

Det er gratis at indsende relevante events til redaktionel vurdering på Aarhus Inside. Betalte samarbejder giver ikke automatisk en event højere redaktionel prioritet, men events kan indgå som en del af et kommercielt samarbejde, når det er relevant.

Aarhus Inside har løbende omkring 250-300 aktive events i kalenderen. Trafikken kommer både via selve eventkalenderen og direkte til de enkelte events fra blandt andet søgemaskiner.

AAI bliver også fundet via AI-søgninger

Måden vi søger information på har ændret sig. Aarhus Inside modtager allerede trafik direkte fra AI-assistenter som ChatGPT.

De seneste 12 måneder har AI-assistenter sendt mere end 4.800 besøgende videre til Aarhus Inside.

Vi lover ikke placeringer i ChatGPT, Google eller andre tjenester. Vi arbejder med velformuleret, struktureret og opdateret indhold, som kan findes af både traditionelle søgemaskiner og nye søgetjenester.

Vi skal helst selv have været der

Når Aarhus Inside skriver en oplevelsesartikel, tager vi udgangspunkt i selve oplevelsen. Det kan være et besøg på en restaurant, en forestilling, en udstilling, et arrangement eller et interview med menneskene bag.

Det gør, at artiklerne får Aarhus Insides egen tone og ikke bliver en omskrevet pressemeddelelse.
Kan et fysisk besøg ikke lade sig gøre, kan artiklen i nogle tilfælde laves på baggrund af et telefoninterview og materiale fra samarbejdspartneren.

Kommercielt indhold og redaktionel frihed

Betalte samarbejder markeres tydeligt som kommercielt indhold. Aarhus Inside bevarer den redaktionelle frihed og står selv for vinkling og formulering af artikler og andet indhold.

Et samarbejde er derfor ikke en garanti for bestemte formuleringer, anmeldelser, søgeresultater, visningstal eller placeringer hos Google, ChatGPT eller sociale medier.

Hvis du kan se dit brand, event eller sted passe ind i Aarhus Inside, så hører vi gerne fra dig.

Skriv til info@aarhusinside.dk eller ring på 20 84 64 07.
Christina Hazelden, Aarhus Inside